Uro

Jeg er ramlet ind i en svær periode.
Jeg er løbet tør for energi og inspiration. Jeg bilder mig selv ind at jeg går op i mine planter og altankassen, men i virkeligheden er det hele dødt fordi jeg ikke engang orker at gå ud og vande det.
Jeg plejer at nyde at sidde ved computeren og spille alle mulige spil, men der er ikke rigtig nogle af dem der kan holde mig fast lige nu. Jeg vil så gerne ud og nyde naturen, men jeg orker ikke at skulle tænke på hvad andre tænker om mit udseende. Orker ikke at skulle finde noget tøj som ikke er for varmt, men som samtidigt skjuler alle de ting jeg gerne vil skjule.

Jeg har stadig svært ved at skulle ud flere dage i træk, og netop derfor bliver de næste dage svære for mig.
Imorgen skal Beb og jeg til fødselsdag, søndag kommer hans far, mandag har min far fødselsdag, så jeg skal derhjem.
Tirsdag skal jeg i OPUS og onsdag skal jeg til diætist.

Derudover skulle jeg have været til en venindes fødselsdag, men jeg måtte melde afbud allerede for nogle dage siden, og derfor er jeg selvfølgelig præget af dårlig samvittighed – for sådan er jeg jo bare.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem alle de dage. Slet ikke når jeg har problemer med at slappe af.
Jeg er så stresset hele tiden, selvom jeg har masser af tid til at koble fra – jeg kan bare ikke.

Jeg får dog set en del på Netflix, selvom jeg ikke kan slappe af samtidigt. I øjeblikket er jeg godt igang med sæson 2 af Hemlock Grove, men det er jo også snart set igennem. 
Nogle anbefalinger til en god serie? 🙂

DSC_0084_2

2 kommentarer

  1. Daniella Horsmark

    Kender ret godt til sådan nogle dage dér. Fuldstændig unfair at man selv skal sidde og ha’ det sådan, når andre folk omkring en, ser ud til at ha’ det helt perfekt, med flot tøj og flotte altan kasser!! Jeg håber det hele snart vender. <3

    • Betumle

      Tusind tak Daniella!
      Det er rigtig sødt af dig lige at give et par ord med på vejen <3

Lukket for kommentarer.