Snyd og humbug!

DSC_0032

Hej til jer, der stadig hænger i. Og tak for tålmodigheden!
Jeg vil lige starte med at ønske jer alle et godt nytår, da dette jo er mit første indlæg i det nye år.
Jeg har ikke så meget på hjerte for tiden, men forleden blev jeg mødt af noget, der bragte mit pis i kog.

Jeg fik endnu en gang en mail fra Zalando, der tilbød mig et gavekort i bytte af lidt omtale for deres produkter. Det plejer jeg at synes er en god handel, hvis jeg kan stå inde for produkterne, og det må jeg siges at kunne hos Zalando, da det jo er meget blandede varer fra forskellige producenter.
Men her kom hagen – Jeg må ikke skrive at indlægget er sponsoreret eller er lavet i samarbejde med Zalando! Hvad er det for noget?
Det er jo skjult reklame og hamrende forbudt! Det går ikke ud over mig, hvis jeg laver indlægget, men firmaet, så jeg kunne egentlig være ligeglad, men jeg har altså ikke tænkt mig at snyde mine læsere på den måde. Jeg synes at det er dybt usmageligt.

De fik et surt svar tilbage og besked om at jeg hellere end gerne vil melde dem hvis jeg ser en anden blogger der har taget imod deres tilbud.

Husk at I altid kan læse hvis jeg skriver om et produkt, som er sponsoreret – samt at jeg altid skriver min ærlige mening om tingene. God bloggerkarma!