Travl weekend

Puha. Jeg har godt nok haft noget af en weekend!
I fredags tog jeg op i centret for at købe en blomst til Nicklas’ farmor. Jeg fandt en flooot en i lyserøde nuancer til 170, så det var jo ikke så galt. Så tog jeg hjem til Nicklas, hvorefter vi tog hen til hans farmor og farfars kolonihavehus for at fejre hans farmors fødselsdag. Jeg har aldrig været i sådan en kolonihave, så jeg syntes det var helt vildt sjovt. Efter et par timer fik jeg det underligt. Jeg fik ondt i maven og havde en voldsom kvalme. Jeg var virkelig bange for at jeg skulle kaste op, men det skete heldigvis ikke. Sent om aftenen hentede Stefan os, og kørte os ud til en fest i Brøndbyvester. Jeg gad egentlig ikke, men Nicklas ville gerne, og jeg ville gerne være sammen med ham, så jeg tog bare med.
Lørdag lå vi i sengen det meste af dagen, og ved en 5-6 tiden stod vi op og gik ned og købte pizza. mmmh 😀
Om aftenen tog vi hjem til Tias og drak lidt der. Jeg var begyndt at få flere af de der mavesmerter, så der gik ikke mange timer før jeg spurgte Nicklas om vi ikke snart skulle tage hjem. Det ville han helst ikke, og vi endte med at tage hjem ved 3 tiden, og så gik vi hele vejen sammen med Gertha og Stephanie.
Da vi kom hjem og lagde os i sengen fik jeg pludselig et jag af mavesmerter og kvalme. Den kvalme var virkelig forfærdelig. Jeg lå bare og stirrede ud i luften, og kunne ikke rigtig noget. Nicklas var rigtig sød og forstående, og hjalp mig med at få lagt mig til at sove. Da jeg sad op, rystede jeg helt vildt og mine tænder klaprede. Da vi havde fået lagt mig ned nussede han mig i håret, men jeg blev nødt til at bede ham om at lade være, da det bare gjorde det værre 🙁
Da jeg vågnede søndag morgen var det heldigvis væk. Så sad vi i et par timer og så tv indtil Tias og Ruggie kom og så fodbold sammen med os. (Gaaaal en lortekamp!)
Nu er jeg i skole, og jeg keder mig helt vildt. Jeg får stadig en smule ondt i maven en gang imellem, og jeg lige haft et anfald af kvalme også. Overvejer om jeg skal tage hjem og også få bestilt en tid hos lægen, men er bange for at kvalmen bliver værre af at cykle.
Gad vide hvad der er galt med mig 🙁

Sikke en omgang

Jeg vil lige fortælle jer lidt om igår.
Jeg besluttede at tage ud til Nicklas’ skole i Roskilde for at overraske ham når han havde fri. Jeg brugte Rejseplanen til at finde en rute. Da jeg kom ind til Hovedbanen var der en dame der i højtaleren fortalte at der var noget “tillæg i Roskilde”. Det forstod jeg ikke helt, så jeg spurgte en INFO mand.
Han lød nærmest sur, da han sagde (Ordret): “Hvis du skal til Roskilde, vil vi ikke have dig her i IC toget, du skal gå over på den anden perron og tage det tog der kører NU”, så jeg løb derover, men nåede det ikke. På vej tilbage faldt jeg i snak med en dame, som sagde at man bare kunne betale 20 kr, og så kunne man komme med IC toget. Så spurgte jeg den samme INFO mand om det var rigtigt, og så sagde han bare, endnu mere surt: “Ja, 20 kr, gå så ind”
Er det virkelig acceptabelt at behandle sine kunder sådan?
Da kontrolløren dukkede op inde i toget viste jeg ham mit klippekort med de zoner der er til Roskilde, og så gik han bare, alt var iorden. Jeg gad ikke engang fortælle ham at jeg skulle til Roskilde. Det må han da kunne se på mit klippekort.
Brænd i helvede DSB
Efter noget tid nåede jeg Nicklas’ skole, en halv time før han fik fri. Jeg glemte min jakke derhjemme, så det var ret koldt!
Men his ansigtsudtryk da han så mig var det hele værd 🙂
Vi tog hjem til ham og hyggede med nogle gamle serier, og så tog vi på Dong Fang. Nicklas var så sikker på at det regnede udenfor, så hans mor tilbød at køre os. Det ligger ikke langt fra ham, og det regnede ikke, så jeg syntes det var lidt synd for hende.
Maden var lækker, især fordi de er begyndt at have sushi i deres buffet!
Jeg spiste virkelig meget. Ført noget kinesisk, så noget sushi, så lidt blandet og til sidst noget frugt. Efter at have siddet i noget tid overvejede jeg om det overhovedet var muligt at klemme mere ned, og besluttede at det var det, for et glas is kostede kun 12 kr, og Nicklas skulle alligevel også have en kop kaffe (8 kr, wtf)
Så tog vi hjem og så en film, som Nicklas allerede havde set to gange: “The Invention of Lying”.
Den var virkelig sjov!
Vi gik i seng klokken halv tre.
Klokken seks næste morgen startede helvede. Nicklas’ vækkeur går igang hvert andet minut indtil tyve minutter i syv, og det er bare så irriterende, når man kan sove indtil halv otte 🙁
Da jeg vågnede havde jeg det rigtig dårligt. Jeg hostede, var snottet og min hals gjorde ondt. Men jeg tog i skole. Jeg prøvede at komme ind, men døren var lukket, og ingen fra min klasse var der. Så tænkte jeg at de nok var ude og spille i en børnehave – Det gør de nye elever i disse dage, og jeg har ikke fået at vide hvilke dage det er! Jeg vidste ikke engang hvor den børnehave var. Da jeg kom hjem skrev jeg til en fra holdet om de også skulle det imorgen, og så sagde hun at der har vi fri! Tænk at man først får sådan noget at vide, når man spørger. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er dukket op på den skole og måtte tage hjem igen fordi ingen har fortalt mig at vi har fri 🙁
Om aftenen besluttede mine forældre at vi skulle have mad fra “Den sorte gryde”. Nicklas har snakket meget om det, men jeg har aldrig smagt det.
Vi kunne ikke engang spise halvdelen af det vi havde bestilt!

Min frikadelle sandwich.
Den var så svær at spise. Jeg startede med at tage den øverste halvdel af bollen af, for jeg vidste at jeg ikke  ville kunne spise den. Og så spiste jeg to tredjedele af bunden, minus noget af indmaden.
Imorgen skal jeg til Nicklas’ farmors fødselsdag. Men jeg skal først have købt hende en buket.

Glædelse

Idag skal jeg ud og spise med Nicklas. Jeg er stadig en smule syg, men det er efterhånden kun snotten der er tilbage, heldigvis.
Jeg har lige siddet og lavet negle, og ville egentlig gerne lave nogle flere. Hvorfor har man ikke flere hænder?
Leopardnegle 😀 
De er lidt lysere i virkeligheden, det er bare blitzen altså.


Alenehygge

Når kæresten ikke er her til at fejre vores årsdag, så må jeg jo gøre det alene.
Det vil jeg gøre nu, med David Duchovny, Pepsi Max og 6% fedt popcorn (Brændt på som altid når de er lavet i vores stupide microovn)
Hav en god aften!

Årsdag med min yndlingsdreng

Godaften!
Idag, d.14. september 2010, er det et år siden Nicklas og jeg blev kærester. Men vi kan ikke fejre det idag fordi der er status i Kvickly, og det kan man ikke blive væk fra. Så vi gør det imorgen, og så skal vi på Dong Fang og spise ligesom på vores første månedsdag. Ah, nostalgi, haha
Det er helt utroligt at han har kunne holde mig ud i et helt år, især fordi mit længste forhold, udover med ham, varede 3 måneder :b
Imorges fik jeg en vildt sød besked fra ham hvor der stod at han glædede sig ved tanken om endnu et år med mig. Aww 🙂