Anmeldelse: Moroccanoil Restorative Hair Mask

Bemærk: Produktet er foræret af billigvoks.dk, men du kan som sædvanligt stole på at jeg siger min ærlige mening om produktet.

Jeg er totalt nede med at vejret bare har været så godt i så lang tid. Selvom jeg bruger det meste af tiden indendørs har jeg alligevel fået en fin tan.
Forledes fik jeg denne Moroccanoil hårkur med posten i den velkendte billigvoks-indpakning.
Mit hår var i seriøs krise, da jeg har slacket lidt på hårplejen på det sidste, så jeg skulle bare prøve den med det samme. Jeg har god tiltro til Moroccanoil, ikke mindst på grund af anmeldelser, men også fordi jeg har god erfaring med deres hårolie, som jeg også har anmeldt HER.

For et par måneder siden klippede Beb 25 cm af mit hår, og jeg valgte at det bare skulle være helt lige bagpå. Det seneste stykke tid har det ikke set så lige ud, da det har været meget slidt, men efter en enkelt kur så det helt lige ud igen.
Kuren er dejlig tyk og dufter himmelsk! Duften minder mig lidt om dage i min mormor og morfars sommerhus da jeg var lille. Den minder mig også om sol og strand og gode minder.
Den skal sidde i 5-7 minutter, men 3 var nok for mig – men jeg ville heller ikke have noget imod at give den en time en dag hvor jeg har mere tid.
Mit hår blev simpelthen så blødt og lækkert, og det dufter stadig ssindssygt skønt.

Den eneste ulempe jeg kan komme i tanke om er at der kun er 250ml i! Jeg vil ha’ mere!
Nu har jeg heldigvis også lige købt en Orofluido hårkur med 500ml for 149 kr, og den er lige så lækker som den fra Moroccanoil, så jeg har nok til lidt tid nu 😉

Moroccanoil Restorative Hair Mask kan købes HER og koster 319 kr
Den store bøtte fra Orofluido kan i øvrigt findes HER

DSC_0308

Uro

Jeg er ramlet ind i en svær periode.
Jeg er løbet tør for energi og inspiration. Jeg bilder mig selv ind at jeg går op i mine planter og altankassen, men i virkeligheden er det hele dødt fordi jeg ikke engang orker at gå ud og vande det.
Jeg plejer at nyde at sidde ved computeren og spille alle mulige spil, men der er ikke rigtig nogle af dem der kan holde mig fast lige nu. Jeg vil så gerne ud og nyde naturen, men jeg orker ikke at skulle tænke på hvad andre tænker om mit udseende. Orker ikke at skulle finde noget tøj som ikke er for varmt, men som samtidigt skjuler alle de ting jeg gerne vil skjule.

Jeg har stadig svært ved at skulle ud flere dage i træk, og netop derfor bliver de næste dage svære for mig.
Imorgen skal Beb og jeg til fødselsdag, søndag kommer hans far, mandag har min far fødselsdag, så jeg skal derhjem.
Tirsdag skal jeg i OPUS og onsdag skal jeg til diætist.

Derudover skulle jeg have været til en venindes fødselsdag, men jeg måtte melde afbud allerede for nogle dage siden, og derfor er jeg selvfølgelig præget af dårlig samvittighed – for sådan er jeg jo bare.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem alle de dage. Slet ikke når jeg har problemer med at slappe af.
Jeg er så stresset hele tiden, selvom jeg har masser af tid til at koble fra – jeg kan bare ikke.

Jeg får dog set en del på Netflix, selvom jeg ikke kan slappe af samtidigt. I øjeblikket er jeg godt igang med sæson 2 af Hemlock Grove, men det er jo også snart set igennem. 
Nogle anbefalinger til en god serie? 🙂

DSC_0084_2

Dagen igår

Dagen igår var meget lang, og den startede ikke just godt. Jeg havde intet overskud, så det var nok meget godt at min far kom og hentede Rufus, som vi har haft her et par dage. Jeg havde aftalt med min veninde Stephanie at mødes med hende og René for at give hende en af mine bikinier, samt få mine disneyfilm tilbage, som de har haft lånt. Jeg orkede slet ikke at tage afsted, men da jeg kom ud af døren var det fint.
Jeg besluttede endda at tage med dem på shopping i Fields, og det var virkelig, virkelig dejligt. Stephanie og jeg fik lavet negle i Le’s Nail & Spa, hvilket var første gang for mit vedkommende. Jeg er simpelthen så glad for dem!
Det tog rimelig lang tid, men jeg kedede mig ikke, tvært imod. Jeg nød hvert eneste øjeblik, og var så fascineret af at de kan gøre det så hurtigt!
Jeg var helt høj af glæde, så jeg ringede til Beb og spurgte om han var frisk på noget sushi om aftenen, og selvfølgelig var han det.
Så da jeg kom hjem, gik vi ned på Wan Hao running sushi og spiste til vi ikke kunne mere.
Da vi kom hjem var jeg simpelthen så bombet at der ikke gik lang tid før jeg gik i seng og sov – længe! Jeg har sovet i 14 timer, haha.
Det er utroligt hvad sådan en lang dag kan gøre ved mig.
Nu skal jeg lige bruge nogle dage på at lade op igen, især fordi jeg skal i OPUS imorgen, og en enkelt dag er ikke særlig meget opladningstid for mig, desværre.
Jeg håber at I nyder sommeren og det gode vejr!

DSC_0252
DSC_0256
DSC_0148

New in og sommerglæde

Først; skønhedsprodukterne er foræret af billigvoks.dk, men du kan altid stole på at jeg siger min ærlige mening om produkterne

 

Jeg er bare så glad – min mor og jeg skal på ferie sammen!
Jeg har i flere år været helt nede og følt at jeg virkelig havde brug for at komme langt væk, nyde de fremmede dufte og slappe fuldstændigt af i hovedet.
Jeg har trængt så meget at sidste år, da min søster fortalte at hun – istedet for en 18-års fødselsdagsfest – havde fået en rejse til London af vores forældre, begyndte jeg simpelthen at græde.

Jeg begyndte at drømme om det igen for en måneds tid siden, og blev helt trist, da Beb sagde at han ikke gad med.
Men så snakkede jeg med min mor, og hun var helt åben for at tage med, bare os to! Det kunne selvfølgelig også have været dejligt at have min far og søster med, men de gider ikke lige bruge penge på det.
Så det bliver bare mig og min moar.

Vi skal til Sunny Beach i Bulgarien (Jaja, fordomme, fordomme, men der er altså et skønt familieområde!), som vi har været for mange år siden. Det var min første rigtige “rejse” og jeg glæder mig så meget til at opleve stedet igen!

Med i kufferten skal jeg bestemt have disse to ting fra billigvoks.dk; Loréals Solar Sublime protection spray og Voluminous Power Volume 24H vandfast mascara.

Sprayen beskytter håret mod UV-stråler, og den dufter som en drøm! Jeg ved ikke om I har smagt de nye Bacardi Spritzers med mango? Sprayen dufter præcis sådan.
Den er meget tynd i konsistensen, så den lægger ikke et fedtet lag ovenpå håret – det føles faktisk ligesom vand.
Jeg er begyndt at gå op i at beskytte mit hår efter Beb klippede 25(!) cm af mit hår for noget tid siden, så der kun var det sunde tilbage. Nu vil jeg altså meget gerne passe på det!

En vandfast mascara er også et must på min badeferie. Ikke kun i poolen, men også bare til gåture i varmen. Mine øjne er placeret meget dybt inde i hovedet på mig, så mine vipper har det med at smitte af over øjenlåget. Det er virkelig irriterende, men ikke noget en vandfast mascara ikke kan klare.
Jeg er rigtig glad for denne mascara, da den giver et jævnt resultat, uanset om man ønsker meget volumen eller et simpelt, naturligt look.
Men husk nu den vandfaste makeupfjerner! Ellers bliver det en grim fornøjelse.

Til sidst vil jeg også gerne lige vise min nye mopse t-shirt frem. Den er oversize og super dejlig, for ikke at nævne virkelig smuk og nuttet! Min mor bliver så misundelig..

DSC_0237

DSC_0239

DSC_0245
DSC_0235

En lille nattevandring

Forleden gik strømmen i hele området.
For Beb og jeg blev det ikke til noget med at sidde med et stearinlys og læse en god bog, for vi er begge lidt for glade for det der internet. Efter en times rastløshed hvor vi, som alle andre, stod ude på altanen og kiggede hjælpeløst efter nogen der kunne fortælle os noget, besluttede vi os for at gå en tur.
Beb er uddannet elektriker, så han var helt opsat på at finde den elstation der efter sigende var brand i, men eftersom det var ved at blive mørkt, insisterede jeg på at vi blev gående ude på Amagerbrogade.
Vi gik ned på et værtshus og drak en øl, og på vej hjem sad der et pindsvin midt på fortovet.
Jeg havde heldigvis kameraet med til at gå et billede af ham.
Den aften var bare sådan en hyggelig oplevelse, som jeg ikke vil være foruden.

DSC_0146