Ønsker til jul? Hmm..

Igår blev jeg spurgt om hvad jeg ønsker mig til jul – og for søren, det har jeg slet ikke tænkt på endnu!
Det eneste jeg ønsker mig til jul er egentlig at tabe mig, blive stærkere og få et skud livskvalitet – men desværre er det ikke ting der kan købes for penge.
I forbindelse med bloggen får jeg så mange plejeprodukter og makeup, så det er ikke ligefrem noget jeg mangler.
Sengetøj, køkkenting og boligdekoration har jeg allerede i store mængder.

En ting jeg sparer op til lige nu er et elklaver. Jeg savner sådan at spille, så det er efterhånden på tide at jeg finder noget ordentligt.
Men nu er jeg af den holdning at man ikke giver penge i julegave – det er sgu lidt upersonligt, selvom det ville hjælpe mig en del her.

Hvad ønsker I jer i øjeblikket? Forslag modtages med kyshånd!

jul

3 Comments

  1. Du kunne jo ønske et medlemskab til fitness centret, personlig træner, eller redskaber til hjemmetræning…Alt efter hvad du er til. Anna Bogdanovas bog er der mange der er enormt glade for. Det kan måske opfylde de ønsker, du skriver.

    Jeg ønsker mig, at blive rask. Det er heller ikke lige til at opfylde. Istedet ønsker jeg nogle ting til hobby’er som jeg har lyst til at genoptage. Så kan jeg indimellem gå ind i en lille bobbel, hvor jeg glemmer alt om sygdom og alle de konsekvenser der følger med.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Betumle

      Jeg har faktisk allerede et medlemskab til Fresh Fitness 🙂
      Det er min sygdom der forhindrer mig i at bruge det i øjeblikket, så ja, jeg ønsker mig også at blive rask!
      Som du beskriver, kunne det være rart med en hobby, og det er også derfor jeg sparer sammen til et klaver 🙂

      Tusind tak for din kommentar!

Comments are closed.