Her er jeg igen

Det har krævet en del mod at starte dette indlæg. For når man først er startet, så er det som om der ingen vej tilbage er.
Der er sket rigtig meget siden jeg valgte at sætte bloggen på pause for et år siden. Først flyttede jeg fra Benjamin i august, og nu har vi altså lige slået op i onsdags.
Jeg er imidlertid flyttet ind i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, som på papiret er et herberg. Men i virkeligheden er det helt anderledes. Vi er 11 unge, som alle er socialt udsatte på en eller anden måde. Vi har vores eget lille værelse, og så deler vi køkken, toilet og bad. Vi har også en fælles stue med TV og Xbox. Derudover er der ansat nogle pædagoger, som er der for at hjælpe os med alt hvad vi nu har brug for. Det kan for eksempel være hjælp til at tage på Jobcentret, hjælp til at lave mad, til at forstå breve, og generelt bare til at snakke med. Det var faktisk en af dem, der inspirerede mig til at starte bloggen op igen.
I starten var det vildt grænseoverskridende for mig at bo der, og jeg husker at jeg en dag ringede til min mor i gråd og sagde at nu kunne jeg altså ikke holde ud at bo der mere. Der var gået ca. 2 måneder.
Nu er der næsten gået et halvt år, og jeg har det skønt med at bo der. Der er fællesspisning en gang om ugen hvor pædagogerne laver mad. Det deltager jeg i stort set hver gang, og jeg hygger mig altid utroligt meget. Jeg kan gå derfra med en boblende glæde i maven, der fortæller mig at jeg har fået det bedre. Og det har jeg virkelig. Da jeg stadig boede hos Benjamin, lukkede jeg mig inde og sad kun foran computeren. Jeg fik sjældent gjort rent, hvilket betød at vi boede rigtig ulækkert. Det påvirkede naturligvis også mit humør negativt.
Så alt i alt har det været så godt for mig at flytte, og også rigtig godt for mig at blive single.

Hvad angår bloggen, så bliver det nok en del anderledes denne gang. Jeg har førhen udgivet flere indlæg om dagen, og bloggen har både handlet om mode og beautyprodukter. Det tror jeg ikke jeg gider mere.
En af grundende til at jeg lukkede ned var også at jeg følte mig presset til at udgive et bestemt tal indlæg, og det var rigtig stressende.
Nu handler det ikke længere om det høje antal læsere (Der er nok heller ikke så mange der stadig følger med), men i højere grad om at få tankerne ned på skrift.

Hvis I stadig er her – mange tak! Jeg håber at I har lyst til at blive hængende.

DSC_0242