Det positive og smukke

Her til morgen kom jeg til at drage en parallel, og den parallel havde jeg sgu egentlig lyst til lige at sætte et par ord på.
Som de fleste ved, så går jeg super meget op i at fotografere og især efterbehandlingen synes jeg er fed. Jeg gør mig allermest i “smukke” motiver som blomster og andet natur, og her prøver jeg faktisk at åbne min horisont lidt. Jeg er begyndt at finde andre motiver, og så finde det smukke i dem. Men jeg kan godt blive i tvivl om jeg får fortalt historien videre, eller om det kun er mig, der kan se det smukke i det. Her bruger jeg to eksempler – to mennesker der hver prøver at sælge et produkt inde i København. Til venstre en talentfuld marionetdukke (Nok mest føreren). Han gav dukken en personlighed og dukken var en meget entusiastisk klaverspiller der selvfølgelig vinkede når man kastede lidt mønt i hans kuffert.
Til højre ses en ældre herre i sit fineste tøj som går på en varm sommerdag og sælger heliumballoner. Jeg købte ingen ballon, men alligevel stillede han gladeligt op til et billede.


Selv synes jeg at det er to smukke billeder der fortæller historier om mennesker der måske ikke har så meget at gøre godt med, men som viser dedikation. De står på gaden dagen lang, og tjener med garanti minimalt på det – men de gør det.
Jeg begyndte at tænke over hvordan jeg er i stand til at se det nu, når jeg bare for et par år siden slet ikke ville kunne se det. Og jeg kom frem til den konklusion at det måske hænger sammen med min fantastiske evne til at se det positive. Sådan har det nemlig ikke altid været. Jeg har været en lille, pessimistisk møgunge, det indrømmer jeg.
Men i løbet af det seneste halvandet års tid har jeg oplevet så marginal en forbedring indenfor mit personlige velbefindende og min kreativitet er begyndt at blomstre – og det samme er min evne til at se positive ting.
Måske var det endda den evne der kom først. Måske var det den, der gjorde at jeg fik det bedre. For en ting er sikkert – At tænke positive tanker kan ændre alt for en. Men det kræver øvelse.
Jeg kender nogle som, når de bliver bedt om at fortælle noget positivt der er sket i løbet af det seneste stykke tid, ikke kan komme i tanke om noget som helst. Og her sidder jeg og ikke kan vælge hvilken ting jeg skal sige fordi der har været så mange positive ting. Og jeg tror egentlig ikke at det er fordi at de har haft det værre end jeg har. De ser bare ikke det positive.
Mens jeg tænker “Hvor er det dejligt at jeg sidder her og har drikker en vellykket, hjemmelavet kop iskaffe” og “Hvor bliver jeg bare glad af at se hvor lykkelig den hund, der leger med sin ejer, er”.
Jeg kan komme med en uendelig lang liste over ting jeg glæder mig over eller ting som jeg synes er dejlige. Og det er jeg sgu egentlig meget glad for. For det giver mig også evnen til at tage nogle billeder som jeg synes er smukke på deres helt egen måde. For en marionetdukke er sgu ikke æstetisk smuk, det kan vi sgu godt blive enige om. Mange mener heller ikke at gamle mennesker er smukke. Der er jeg uenig. Jeg synes at gamle mennesker er noget af det smukkeste i verden. De har levet 3 gange så længe som jeg har. Det er imponerende, og det må der være mange historier i i sig selv.
Jeg vil slutte af med et billede af noget som er smukt uanset hvad – en dejlig tulipan med masser af selvtillid!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *