De mennesker der lever for at give dig dårlig samvittighed

Jeg får alt for let dårlig samvittighed. Over alting. Hvis tyverialarmen giver udslag, når jeg forlader en butik, får jeg dårlig samvittighed – selvom jeg ikke har taget noget. Hvis der lugter af prut, får jeg dårlig samvittighed og er bange for at folk tror at det er mig – selvom det ikke er det.
Men noget der vist kan give de fleste dårlig samvittighed er at blive ringet op af en eller anden organisation, der vil have en til at støtte med et mindre eller større beløb.
“De river alle vores havplanter op til ingen verdens nytte!”
“Vi har kun chancen for at sætte en stopper for det hvert 10. år, tag den NU!”
“Vil du måske ikke være et godt menneske? VIL DU GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED?”
Ja, det var Greenpeace jeg modtog et opkald fra idag. Dem har jeg støttet i en periode for nogle år siden.
De er altid så ivrige, og det er simpelthen så irriterende at høre på, så det blev bare til “Ja, ja, ja” og “35 kr, okay” og et stille “Og lad mig så være i fred, tak”, da jeg lagde på. Men herre gud, tænker jeg. Hvis man ikke kan undvære 35 kr om måneden, så er man enten meget nærig eller meget fattig. Og jeg er ingen af delene.

Ps. Jeg har ingen forklaring på hvorfor jeg fremstår som mørkhåret på tegningen… det skete bare.