Dårlig dag

Jeg har virkelig haft verdens værste dag idag! Jeg stod op kl. kvart over 6, og havde helt vildt svært ved at vågne, jeg kunne knapt rejse mig fra sengen. Efter det gik op for mig at det IKKE var en drøm at mit hår blev farvet helt mørkebrunt brugte jeg 3 kvarter på at krølle mit hår, og inden jeg var nået ud af døren var alle krøllerne selvfølgelig væk igen. Så skrev jeg lidt med Nicklas som blev sur over at jeg var lidt mopset på ham p.g.a. noget igår. Så tog jeg hele vejen over til skolen for at finde ud af at vi havde fri idag, der var bare ikke nogen der havde fortalt mig det. Så kommer jeg hjem og Nicklas skriver at han får 3 timer senere fri end han havde regnet med, så han kan ikke være hjemme til kl. 3 hvor vi skulle være sammen, og det er da også fair nok, men nu hvor han bliver så forsinket er han stadig ikke villig til at droppe den øl han skulle drikke med dem fra hans skole efter han havde fri, så nu går der endnu længere tid før vi ses, og så får vi helt vildt travlt i aften når vi skal ind og se Rune Klan. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke engang hvor det er og hvordan man kommer derind.
Nå, nok kærestebrok. Så tjekker jeg min netbank og ser at der kun står 1944,52 kr, hvoraf 1775 er fra skolen, og der ville jeg normalt have fået 2700 – 1000 kr for 3 dages ferie?!?!
Nå, men den hjemmesiden hvor jeg har bestilt produkterne fra Redken bruger åbenbart en eller anden mærkelig kurs, for de har trukket 447 kr istedet for i 289 jeg var blevet lovet.

Ih, hvor jeg brokker mig.
Og igen – jeg hader min hårfarve.

Over and out.