Mopsebørn

Idag fik vi en aftale i hus med ejeren til en af de damer Malthe havde sexy times med for noget tid siden. Hun skal føde idag, og hvis hun føder nogle levende hanner, skal vi have en af dem!
Jeg er så glad.

Et lys i mørket

Selvom det er koldt og mørkt i øjeblikket, tittede solen dog frem idag, til min søsters og min egen glæde, da vi havde planlagt at tage ud og skyde nogle billeder.
Jeg tog en hel masse billeder, selvom meget af tiden gik med at ae får. De er så søde!

Digital fotografering

I øjeblikket er vi igang med en skoleperiode på min uddannelse, og lige i disse dage har vi et fag der hedder “Digital Fotografering” (Eller noget lignende). Jeg er jo lidt på hjemmebane, så det er super fedt.
Idag skulle vi tage portrætfotos. En fra min klasse tog billedet nedenunder, men jeg har selv sørget for redigeringen. Jeg ved godt at filtret er ret kraftigt, men det kan jeg egentlig meget godt lide.

Weekend

Jeg har en stille og rolig weekend. Idag lavede jeg mad til familien – for første gang i måske et års tid. Jeg laver aldrig mad! Det gik faktisk rigtig godt, det smagte så dejligt. Og maden havde naturligt så meget smag at jeg ikke engang behøvede at tilføje salt. Til gengæld havde jeg været lidt gavmild med chilien, og mine forældre er ikke lige så glade for det som jeg er, så de snøftede og blev røde i hovedet under middagen.