Nye småting til lejligheden

Igår var jeg som sagt ude og spise brunch med min mor. Bagefter tog vi en gåtur inde i København, og når jeg siger “inde” så er det nok ikke helt forkert. Vi var kun ude på gaden når det var højst nødvendigt, for det var pisse skide koldt. Vi brugte mest tid inde i de forskellige butikker 😉

I Lisbeth Dahl fandt vi de 2 smukke rammer, som jeg forelskede mig i da jeg lavede forrige collage. De kostede kun 49 kr pr. stk. så det bliver jo ikke bedre.
Derudover besuttede jeg at jeg altså blev nødt til at have pudebetrækket med mopsen på fra H&M. Nu har jeg kigget på det længe nok, så nu skulle det være.

DSC_0870
DSC_0872
DSC_0873

New in

Jeg fik lidt ekstra udbetalt i SU midt i januar (Første SU som udeboende, yay!), og da jeg alligevel skulle ind på KVUC og hente en matematikbog, kom jeg til at gå i H&M og bruge lidt penge.
De sidste mange år har jeg nærmest haft ingenting til fornøjelser af den slags, så det var så dejligt at kunne gå ind og købe noget tøj.
Sweatshirten med blomsterne kostede kun 79,- og det samme gjorde t-shirten med en mops og en kat på. Jakken kostede 349,-

DSC_0502
DSC_0503

Nips i nips!

Det er bare så lækkert at være flyttet og have lidt mere plads til alle mine pyntegenstande! Jeg skal bare gå langsomt frem, så skal jeg nok få ryddet lidt mere ud i alt Benjamins skrammel 😉

Igår var jeg ude og forkæle mig selv med et par nye sager, bl.a. lysestagen til 3 lange lys.
Glassene på det tredje billede er faktisk Benjamins – dem fik han da han kom i den Kongelige Livgarde (og Gud bevare Danmark og alt det der). Det er nok en af de eneste af hans ting jeg meget gerne vil have stående fremme 😉

Det er skønt at bo på Amager. Jeg har udsigt til Amagerbrogade, 20 dagligvarebutikker tæt på, en 7-eleven på hjørnet og en Matas på den anden side af vejen. Og bedst af alt, jeg er sammen med min dejlige kæreste stort set døgnet rundt. Come on, det bliver jo ikke bedre!

At forlade reden

Nu kan man efterhånden sige at jeg helt officielt er flyttet hjem til Benjamin. Jeg har fået flyttet min adresse, og forleden pakkede vi alle mine ting i flyttekasser og fik dem herhjem. Det bliver skønt at sætte mit ejet præg på lejligheden!
Samme dag fik vi 6 flasker hvidvin af mine forældre, og det endte med at vi drak 4 af dem om aftenen – kun os to. Jeg havde det rimelig skidt igår!
Idag fik jeg en lille pakke med posten. Jeg havde givet mig selv lov til at købe en ny disneyfilm, nu hvor jeg alligevel skulle have Amadeus (En fantastisk film om Mozart).
Der var engang hvor jeg fast købte 2 disneyfilm om måneden, og det var så skønt! Men i lange tider har økonomien ikke været til det, så det er virkelig længe siden jeg sidst købte en.
Så idag har vi siddet og set Den Lille Havfrue, hvilket var et glædeligt gensyn

Lidt om mine juledage

Så kom vi efterhånden også igennem julen. Jeg har hygget mig helt ekstremt med juleaften hos Benjamins familie og julefrokost hos min egen familie d. 26.

D. 27. var vi til koncert i Pumpehuset sammen med et par venner for at se Black Sun Empire.
Benjamin var fuld nok til at give en taxa hjem, så det var en rimelig tilfredsstillende oplevelse 😉

Tidligere var jeg lige rundt og tage et par billeder af nogle af de ting jeg fik til jul.
Fra mine forældre fik jeg bl.a. en parfume fra CLEAN i varianten “Shower Fresh” som bare dufter så lækkert. Ligesom når man kommer ud af badet.
Krukkerne der står bagved fik jeg af svigermor. Dem viste jeg jo faktisk her på bloggen som en julegaveidé, så jeg blev virkelig overrasket og glad for have fået dem.
Jeg fik også et gavekort til H&M fra mine forældre, og for det købte jeg bl.a. en sweatshirt med en mops på og en lang cardigan i tynd kvalitet.
De gav mig også en lækker vitamin e ansigtscreme fra The Body Shop

Jeg var egentlig ikke på gave med min moster, men alligevel fik jeg de to minikrus fra Hoptimist. De er virkelig søde!

Af Benjamin fik jeg et SD kort på (hold fast) 64GB! Han var vist træt af at jeg altid brokkede mig over at jeg skulle slette billeder på kameraet hele tiden for at der var plads til nye 😉
Jeg fik også et på 16GB af mine forældre, men det kunne min far godt bruge, og så fik jeg pengene for det og købte de lækre ting fra Sephora som ses på næstsidste billede.