En vidunderlig dag.

Idag har været en rigtig dejlig dag. 
Jeg vågnede klokken kvart i 6 med Nicklas ved min side. Vi stod op og fulgtes i skole. Det var så hyggeligt at sidde i toget og drikke en kop kaffe med ham jeg elsker, mens vi snakkede på livet løs om løst og fast. På Roskilde Station måtte vi skilles, og jeg tog så i skole og nåede lige at lave og spise noget havregrød inden vi startede. Vi skulle lære lidt Photoshop idag, men det kan jeg jo godt i forvejen, så det var jo super let. Vi skulle jo lave “Melonmanden”, og bagefter blev vi bedt om at finde et billede og så retouchere det. Jeg fandt et billede af min søster fra da vi var på Rhodos sidste år. Egentlig havde jeg redigeret det lidt, men jeg kunne sagtens overdrive og redigere det meget mere. Her er resultatet. Billedet ligger på min computer på skolen, så jeg huggede lige det her fra facebook, hihi.

Ligner hun ikke en prinsesse på det andet billede?

Derefter skulle vi sætte os i grupper og lave en brainstorm over ordet “flydemøbel” og så tegne en model ud fra det, og så måtte man tolke ordet som man ville. I min gruppe snakkede vi om en stol der flød på vandet, sådan en rigtig overdrevet en med musik, køleskab, motor og parasol. Det fortrød vi lidt, da vi hørte hvad vi derefter skulle. Vi skulle simpelthen lave vores flydemøbel ud af piberensere! Jeg synes vi klarede det ret godt, og fik da de fleste detaljer med. Godt nok blev køleskabet til en køletaske i mangel af piberensere, og musikanlægget er lidt usynligt (men der hænger noder rundt omkring!), men den er sej!

Efter skole tog jeg til Ro’s Torv, for at købe en jakke. Jeg endte med at købe den midterste på billedet i forrige indlæg, bare uden pelskrave, den havde de ikke i butikken 🙁 Men den er dejlig, og jeg ligner ikke en kæmpe, selvom det er en tyk jakke.
Så tog jeg hjem og fik det lækreste måltid siden Mallorca!
På Mallorca var jeg flere gange inde på “Tony’s Bar” hvor jeg fik det samme måltid, fordi jeg var begyndt at få kvalme af alt det usunde mad. Jeg fik en portion lækker kyllingesuppe og en bagekartoffel med “Allioli”, som er en dressing der smager af hvidløg.
Det var så præcis det jeg spiste idag!
Hjemmelavet godt nok. Min mor lavede suppen og jeg lavede lige dressingen.

Det var simpelthen så lækkert, og så er det også sundt!


Det var så min fantastiske dag. Selv ikke regnvejret kunne ødelægge min glæde.
Jeg håber at jeres dag har været lige så god 🙂
.

Regn og kulde, men også glæde

Jeg har haft en helt vidunderlig weekend.
Jeg lovede at fortælle mere om min fredag, så her kommer det.
Jeg arrangerede med mine forældre at de tog ud og spise og i biografen, så Nicklas og jeg kunne have huset for os selv i nogle timer. Jeg lavede sushi, men det var ikke halvt så godt som sidste gang, desværre. Jeg ved ikke helt hvad jeg gjorde galt, men Nicklas syntes bare at det smagte som alt andet sushi, han havde smagt på diverse restauranter. Stakkels dreng, han ved jo ikke bedre.
Vi så noget fjernsyn, og senere satte vi “Jurassic Park II” på. Den var virkelig god!
Han besluttede at blive sovende over natten, og det var virkelig dejligt. Jeg sover pludselig meget bedre, når jeg ved at han ligger ved siden af mig, selv hvis han snorker.
Morgnen efter stod vi rimelig sent op. Vi spiste noget morgenmad, og legede med Malthe i haven.
Derefter tog Nicklas hjem, men senere kom han og hans forældre og hentede mig fordi vi skulle til hans farmors fødselsdag. Det var virkelig hyggeligt, jeg elsker at være sammen med hans familie. Omkring midnat tog vi videre, for vi havde lovet Gertha at komme og fejre hans 20-års fødselsdag.
Klokken halv syv om morgnen var vi hjemme, meget trætte.
Jeg har lige nogle billeder fra fredag aften og lørdag morgen.

Vi kunne ikke engang spise halvdelen af det!

Malthe fik et stykke laks. Jeg prøvede at servere det sammen med lidt ris, men det ville han skam ikke have. 
Jeg tror han mener at ris kun er for syge hunde.

Malthe overfalder altid Nicklas. Stakkel, haha. 

Malthe insisterede på at sove på Nicklas’ arm mens vi så Jurassic Park. 

Alma gemte sig for Malthe mellem Nicklas’ ben

Og mine ben!

 Hahaha!
Jeg har ikke rigtig lavet så meget idag. Nicklas’ alarm vækkede os klokken to, da han skulle ud og øve med sit band. Jeg kan slet ikke vente med at få noget mere søvn

Jeg er normalt ikke så god til at bage ..

Men for et par dage siden lavede jeg nogle brownies, der blev virkelig gode!
Jeg har altid været god til at bage brød, men jeg er bare ikke lige så god til at bage kage. Det overlader jeg altid til min søster!
Det burde jeg gøre noget oftere!
Eller .. Måske ikke

En rigtig dejlig dag

Igår havde Nicklas inviteret mig på frokost. Vi stod op omkring klokken 11. Vejret var rigtig godt, heldigvis, for jeg havde glemt min jakke derhjemme. Jeg tog et bad, og så tog vi bussen til København. Vi traskede gaderne tynde, gik ind i et par butikker mens vi holdte hinandens hænder og havde det godt. 
Vi fandt et hyggeligt sted i Nyhavn, hvor vi spiste. Der var rigtig mange mennesker, men der var lige et frit bord, hvor vi kunne sidde.
Vi bestilte 2 cheeseburgere, som i virkeligheden var tynde skiver brød.. Det var en smule underligt, men det smagte rigtig godt!


Så sød han er. Det er sjældent jeg ser så bredt et smil på hans ansigt, når jeg tager billeder af ham

Da vi havde spist os prop mætte gik vi i 4sound for at købe neon gule strenge til hans bas, og derefter gik vi på baresso for at få en kop kaffe.
Jeg havde en vidunderlig dag, og jeg skulle ikke betale en øre. 
Jeg føler mig så forkælet!

Noodlewow


Idag lavede jeg mad til hele familien 🙂
Jeg elsker jo at lave nudelretter (Eller måske kan jeg bare ikke lave andet, høhø), så jeg besluttede at lave sådan en igen idag : D
Som noget nyt proppede jeg også æbletern i, og det var helt bestemt en god ting at gøre, for det smagte rigtig godt!
(Ja okay, det ser rimelig gross ud, men det var det altså ikke!)