Torsdag

Sikke en dejlig dag det har været idag.
Jeg vågnede tidligt imorges, kyssede Nicklas farvel og lagde mig til at sove igen.
Jeg modtog E.L.F produkterne, jeg vandt hos The Real Life
Jeg så Tarzan for første gang i flere år, blev nostalgisk og downloadede så det Tarzan spil min søster og jeg altid spillede som små.
Min mor lavede lækre hindbær/lakrids cupcakes, men glemte at lægge dem i cupcakeformen, så de flød ud. Men de var lækre alligevel.
I aften skal jeg se endnu en film, og så skal jeg læse lidt mere i Angel bogen.

Torvehallerne

Idag var jeg i Torvehallerne sammen med min søster og min mor. Det er da helt vildt så mange lækre ting man kan finde derinde!
Vi sluttede af med at spise en cupcake hos Agnes, som smagte himmelsk! Jeg har ikke hørt mange gode ting om Agnes, og selvom jeg tit synes at cupcakes er tørre og kedelige, nedlagde disse alle fordomme! Jeg bestilte den der hedder “Black & White”, og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal have noget fra Agnes. Jeg købte også en latte fra kaffestedet derinde (Som jeg igen har glemt hvad hedder), og den var også fantastisk. Dejlig og cremet!
På vejen hjem måtte jeg lige ind i FONA, for min Disney-craving niveau var på sit højeste. Denne gang var det Tarzan jeg måtte have med hjem – jeg glæder mig sådan til at se den igen.

Gulerodskage!

Jeg har lige lavet verdens bedste gulerodskage (Hvis man altså ser bort fra den min mor og jeg fik på café Krummen og Kagen).
Det kan godt være at jeg er forfærdelig til at lave mad, men jeg er altså god til at bage!
Opskriften er fra Newyorkerbyheart (Min mor lever på den blog) og kan findes HER
Jeg hentede også lige min pakke fra Nelly på posthuset idag. Jeg er så vild med den halskæde.
(Ja, mit hår er én stor krusedulle idag, jeg sov hos Nicklas i nat, og har ikke redt det siden, haha)

Ih guder

Det var super lækkert at spise running sushi med Nicklas igår. Og han fik faktisk et stykke sushi, som han syntes smagte direkte godt – det er fremgang! Og selvfølgelig blev jeg så mæt at jeg nærmest trillede ud af restauranten og hele vejen hjem.
Idag har været et helvede. Jeg kom alt, alt for sent i skole, især på grund af togene og busserne. Da jeg endelig kom til Valby st. og det forsinkede tog endelig kom, sad jeg i det i 35 minutter før det kørte videre. Så kom jeg til Høje Taastrup st., hvor jeg fandt ud af at bussen også var forsinket.
Og da jeg så endelig kom i skole, fik jeg at vide at vi ikke har nogen lærer, og ingen laver noget som helst, og der er et vandrør der er sprunget, så jeg kan ikke få noget vand eller gå på toilettet – og jeg fik selvfølgelig ikke tisset inden jeg tog afsted imorges, så jeg er ved at springe, og jeg er også pænt tørstig. Jeg kan ikke rigtig se grunden til at jeg bliver her meget længere, jeg skal nemlig ud og træne. Men det værste er næsten imorgen. Min blære er helt sindssyg når jeg er i skole, og jeg skal tisse hele tiden, og det hænger bare ikke sammen med at der ikke er noget toilet. Hvad fanden gør de andre, har de ikke nogen blære eller hvad?

Sushidate med ham

Jeg er stadig syg – øv 🙁
Men i aften skal Nicklas og jeg altså på Dong Fang Running Sushi, noget jeg har set frem til i meget lang tid! Jeg har nemlig ikke fået sushi siden jeg lavede det til mig og ham i September. 4½ måned uden sushi, det er bare slet ikke godt for mit helbred!
Jeg har dog lige fået lidt kvalme igen, jeg gad godt vide hvad det skyldes. I søndags troede jeg jo at det var tømmermænd, men efter så mange dage, er det sgu nok ikke det alligevel.
Sushi billeder fra weit. Jeg er forelsket i billede nummer 3! Malthe i katteform.
(Det gik lige op for mig hvor træt jeg er af at glo på billeder af sushi efter de 2 opgaver jeg har lavet om det på CMK!)