Lækker frokost

Normalt spiser jeg altid det samme til frokost, fordi det er nemt, hurtigt og så bliver jeg ikke pludselig overrasket over kalorieindholdet. Men en dag i sidste uge gik jeg tidligt hjem og købte noget lækkert på vejen hjem. Jeg endte med at spise mig stop mæt og havde stadig en god håndfuld kalorier til aftensmaden – bonus!

Kyllingesalat

Efter en hård træning var det simpelthen så lækkert at komme hjem til denne fantastiske kyllingesalat som min mor havde lavet. Det er en rigtig kaloriebombe, men heldigvis er det meste jo umættede fedtsyrer, og det skulle jo være så sundt! Herunder har jeg lagt et screenshot af min madberegning på madlog (Det kan vi også kalde en opskrift uden fremgangsmåde!), hvis I skulle få lyst til at prøve den. Den er nok ikke helt nøjagtig, det er svært at vide, for det er min mor der har skrevet det ned.
Den kan virkelig anbefales, den smagte SÅ godt!
Et link til den fine katte-kjole er efterspurgt, og det har jeg hermed fundet. Den kan købes HER og fås i 4 forskellige farver/mønstre.

Årets første grill-måltid

Min mor fik pludselig lyst til at grille idag, og det var både mig og min far friske på – selvfølgelig. Vi var oppe og købe ind til det og fandt nogle lækre entrecôte bøffer og nogle andre med masser af krydderi på også.
Vi spiste ude i udestuen, som er blevet varmet op af solen hele dagen, og så var det som om at det pludselig var blevet sommer. Dejligt.
Og selvfølgelig skulle Malthe med på billedet. Det er da også helt utroligt!

Stemningsbilleder fra dagen.

Der er noget helt specielt over påskeferien. Den ligger lige på den tid af året, hvor alting spirer og springer ud, og hvor der dufter så dejligt af forår udenfor.
Jeg tilbringer mine dage med afslapning, film, gåture, musik og god mad, mens jeg venter på dagen hvor børn verden over løber rundt og finder påskeæg rundt omkring, som påskeharen har været med over natten.
Jeg får skam stadig påskeæg, men jeg er vist blevet lidt for gammel til at gå og lede efter det – faktisk har min mor gemt det så dårligt at jeg i ugevis har vidst hvor det var. Men det er helt iorden, jeg kan sagtens vente. Jeg har nemlig Ben & Jerry “The Vermonster” til ventetiden.

I et par dage har vi haft lille Fiona på besøg. Hun er bare så kær, og når hun gør, lyder det som en lille chihuahua, der føler sig uretfærdigt behandlet. Men en fin dame, det er hun da.

Vi spiste hjemmelavet pizza til aftensmad idag. Det er bestemt ikke min livret, men det er heller ikke det værste man kan få. Min mor laver nogle sære pizzaer. Skinke, feta, løg, ananas og cocktailpølser? Hmm.

På det sidste billede kan I se et nærbillede af den smukke bille I kan vinde i min giveaway. Der er allerede præcis 10 deltagere, hvilket vil sige at der skal en præmie mere oveni. Jeg vil kigge på jeres ønsker, og så tage op og købe den imorgen. I får den at se snarest!

Vellykket eksamen ENDELIG overstået.

Det har hængt mig over hovedet i 100 år, og endelig skal jeg ikke længere tænke på det. Jeg var den aller første der skulle op, men heldigvis var der kommet 3 andre, som kunne muntre mig lidt op.
Lige inden jeg skulle ind i lokalet, var jeg helt sikker på at jeg skulle kaste op. Jeg havde haft det så dårligt hele morgnen, at jeg ikke engang kunne spise min morgenmad.
Men det gik egentlig fint. Jeg fik ikke sagt det hele, men sådan er det jo. Jeg blev dog helt overrasket da de sagde at jeg havde fået 12!
Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om. Men jeg er SÅ glad. Nu kan jeg godt fejre min fødselsdag imorgen med god samvittighed.
Til de der ikke ved det, så var det afsluttende grundforløbseksamen på web-integrator uddannelsen 🙂

Billederne herunder er af nogle nye indkøb (Toppen kostede kun 25 kr i Pieces!), et kig på hvor sølv-agtig jeg var idag, og nogle cupcakes min søster bagte idag, som jeg har pyntet. Jeg har ikke smagt dem endnu, jeg spiste nemlig Ben & Jerry istedet. Men hey, det må man godt når man har fået 12!