NOTD: Retro Dots

Jeg sad og lavede denne manicure igår aftes. Jeg fik for en gangs skyld lyst til at lave prikker, så jeg hev da mit dotting tool frem. Det blev, som I kan se, ikke særlig lige.

Jeg lavede først venstre tommelfinger, så pegefingeren, og så blev det bare… fuck-nu-det-her!
Prikhelvede.
Lakkerne, jeg har brugt, er Ciaté – Fade to Greige, Essie – Avenue Maintain og Essie – Mint Candy Apple

Seneste neglelooks

Mine negle er endelig begyndt at blive lidt stærkere. Det vil sige at det snart er tid til en anmeldelse af Essie underlakken 😉
Jeg er enormt glad for neglelak i disse dage, og får skiftet rigtig ofte, selvom de ikke engang er begyndt at skalle af.

De to første billeder er Ciaté “Big yellow taxi”. Efter nogle dage tog jeg klistermærkerne af og lagde et lag Essie “Pure pearlfection” over. Det er virkelig den fineste kombi jeg længe har set!

Nederst er det Ciaté “Speed dial” med et lag Depend “349” over. Den har jeg stadig på nu, og det er bare så  dejlig sommeragtigt!

Lacquer of the day

Den lak der var under låge nr. 1 i Ciaté julekalenderen var denne smukke pink med blåt skær. Navnet er “Cupcake Queen”.
Misson “stærkere negle” går langsomt fremad, men efter kun to påføringer med underlakken, er der lang vej endnu.

En fantastisk neglelak blogger

Dengang jeg gik på Kastanievej Efterskole i 2008/2009 mødte jeg Eva, som boede i samme bygning som jeg.
Eva laver virkelig de flotteste negledesigns jeg nogensinde har set, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at dele det med jer. Her er lige et par  billeder (eller 12!) af nogle af dem jeg har været helt vild med, og så gør lige jer selv den tjeneste at kigge forbi hendes blog Coewless nail polish blog!
Hvad siger I? Er det ikke magisk? 

NEW IN: Essie Luxeffects

Jeg har i lang tid ledt efter Essie – Set in stones, men jeg synes at den har været lige lovligt dyr alle de steder jeg har kunne finde den. I tirsdags kiggede jeg så tilfældigt forbi Billigvoks.dk, og så så jeg at de havde den! Jeg købte også lige Pure Pearlfection, som var sat ned til kun 40 kr. Luksus!