Min mærkelige nat

Jeg havde en meget mærkelig nat.
Klokken er cirka 4 da Nicklas pludselig rejser sig op fra sin seng.
Første tanke: “Nå, det var da tidligt han står op. Det ligner ham ikke”
Så begynder han at åbne alle lågerne i sit skab.
Anden tanke: “Har han tøjkrise eller hvad? Come on, alt dit tøj ser jo ens ud”
Så begyndte han at flytte rundt på alle mine ting på gulvet.
Tredje tanke: “Hmm, skal jeg sige noget?”
Så går han ind i væggen og i sit skab og føler på skabet oppefra og ned, og bare roder vildt meget rundt ovre i det hjørne.
Fjerde tanke: “Okay, går han i søvne eller hvad?”
Så kom han hen til sengen og satte sig et øjeblik, hvorefter han rejser sig igen og går hen mod døren.
Femte tanke: “Okay, nu siger jeg noget”
“Hvad laver du?” spurgte jeg ham
“Går på toilettet”
Sjette tanke: “Okayyy, det var da noget af en opvisning bare for at gå på toilettet”
Da han kom tilbage spurgte jeg ham:
“Hvad lavede du lige før?”
“Var ovre i hjørnet”
Syvende tanke: “WTF? Nå, jeg lader det være ..”
Og så gik han i seng igen.
Han siger at han godt kan huske det, men jeg tror det er fordi han har gået i søvne, og så vågnet, gået tilbage til sengen fordi han syntes det var mærkeligt at han stod der, og så tænkte at han lige så godt kunne gå på toilettet nu hvor han var oppe.
Han er altså lidt skræmmende 🙁

Anbefalinger

Her er et par blogge, som jeg rigtig godt kan lide 🙂
Karen fra Virum skriver om mange forskellige ting, men hovedsageligt tøj, sko, mad og neglelak.
Jeg bliver i så godt humør af hendes flotte outfits og måden hun skriver på.
Hun gør også noget, som jeg har overvejet længe, nemlig skriver en lille engelsk oversættelse under det, hun har skrevet på dansk, så resten af verden også kan følge med. Det synes jeg er super smart, og jeg burde nok også snart begynde, eftersom jeg får flere og flere faste læsere, som ikke snakker dansk!

Denne blog bliver ført af Maja og Sussi, som har en svaghed over for neglelak.
De poster hundredevis af indlæg hvor de viser forskellige neglelakker, negledekorationsteknikker, designs og forskellige måder at kombinere lakkerne. Jeg elsker den blog, og jeg har for længst læst den hele igennem!
De skriver både om lakker, som man nærmest kan få alle steder i Danmark og om dyre lakker, som skal købes på internettet. Engang imellem har de også konkurrencer kørende.

Sara Hassan er en pige fra Pakistan. På hendes blog anmelder hun en masse make-up, og poster billeder af sig selv, med smukt påført makeup. Man bliver fanget af bloggen og har en konstant lyst til at læse mere!
Der er ikke så meget andet at sige. Men bare kig på hendes smukke billeder!