Ønsker til jul? Hmm..

Igår blev jeg spurgt om hvad jeg ønsker mig til jul – og for søren, det har jeg slet ikke tænkt på endnu!
Det eneste jeg ønsker mig til jul er egentlig at tabe mig, blive stærkere og få et skud livskvalitet – men desværre er det ikke ting der kan købes for penge.
I forbindelse med bloggen får jeg så mange plejeprodukter og makeup, så det er ikke ligefrem noget jeg mangler.
Sengetøj, køkkenting og boligdekoration har jeg allerede i store mængder.

En ting jeg sparer op til lige nu er et elklaver. Jeg savner sådan at spille, så det er efterhånden på tide at jeg finder noget ordentligt.
Men nu er jeg af den holdning at man ikke giver penge i julegave – det er sgu lidt upersonligt, selvom det ville hjælpe mig en del her.

Hvad ønsker I jer i øjeblikket? Forslag modtages med kyshånd!

jul

En tur i skoven

For lidt til siden var jeg i skoven med min familie og hundene. Jeg havde selvfølgelig mit kamera med og fik taget et par billeder af hjortene. Lyset var rigtig dårligt den dag, så de blev ikke så gode som jeg havde håbet på, men jeg synes alligevel at de er ret hyggelige. Hver gang jeg forlod de andre for at gå tættere på dyrene blev Rufus simpelthen så trist over at jeg gik, så da jeg kom tilbage var han bare den gladeste hund i verden. Simpelthen så skønt. Vi har også haft ham boende i et par dage, og det har som altid været virkelig hyggeligt. Jeg har brugt rigtig, rigtig lang tid på at ligge i sofaen med Ruffer mens jeg har set “Revenge” (som i øvrigt er en virkelig god serie. Kan ses på den Amerikanske Netflix). Men status er i øjeblikket at jeg stadig er inde i en dårlig periode, og det er stadig rigtig irriterende, især efter jeg lige var på nippet til at gå igang med træningen. Jeg håber at der stadig er nogen der hænger ved, selvom det ikke lige er min stolteste periode 🙂

DSC_0686 DSC_0701 DSC_0721 DSC_0736 DSC_0766

Vinderen af mine yndlingsprodukter fra OSMO

Så kom vi endelig til dagen hvor der skulle trækkes en vinder – igår. Jeg havde dog ikke forudset at jeg ville få så travl en dag med OPUS og natklub i Lille Vega, så jeg har først trukket den idag.
Vinderen er kommentar nr. 4, som er Christine!

Jeg har sendt en mail til Christine, men får jeg ikke svar indenfor 24 timer trækker jeg lod mellem kommentar nr. 3 og nr. 5.
Tusind tak til alle der har deltaget!

dsdssdds
DSC_0489

GIVEAWAY: Mine favoritprodukter fra OSMO

Godmorgen søde læsere!
Nu er det endelig tid til den giveaway som jeg lovede lige inden min ferie.
Jeg har i samarbejde med Billigvoks.dk fået lov til at give én heldig læser dette sæt fra OSMO fra deres Deep Moisture serie.
Jeg har anmeldt shampooen og conditioneren HER, og der kommer også snart en anmeldelse af leave-in sprayen.
Det er mit absolutte favoritsæt, især fordi det dufter så himmelsk at jeg ikke kan beskrive det for jer.

Alt I skal gøre for at deltage er at følge mig på Bloglovin’ og lægge en kommentar herunder.

Jeg finder en vinder d. 1. oktober, og I kan deltage lige indtil jeg smider indlægget med vinderen op.
Held og lykke til hver og en af jer! (for det giver bestemt mening)
DSC_0489

H&M HOME NYHEDER: Mine favoritter

Nu har jeg været væk i noget tid, så det var ren nydelse for mig at åbne H&M’s HOME side.
Der er simpelthen kommet så mange fede nyheder siden sidst!
Jeg har her klippet et par af mine favoritter ud, velvidende at jeg ikke skal have noget af det. Jeg nåede nemlig at komme næsten 6000 i minus i sidste måned, så der er ikke meget tilbage nu. Ups, ikke?
Vi er så meget på røven at Beb ikke syntes at vi havde råd til oksekødstern i Netto til 25 kr – jamen værsågod at blive vegetar skat 😀
Jeg fik dog min vilje og har lavet en lækker thairet her til aften. Og jeg nød mit oksekød!

nyh_fav