Anmeldelse: Fine forårsnegle med Essie "Avenue Maintain"


Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder. 


Endnu en gang har jeg fået et lækkert produkt til anmeldelse fra billigvoks.dk.
Dette er én af seks lakker i Essies nye forårskollektion.

Farven hedder Avenue Maintain og er en frisk forårsblå farve der vil gøre det rigtig godt sammen med en solbrun hud. Jeg valgte at sætte et par blomster stickers på. Det fuldender rigtig forårslooket!

Den har selvfølgelig den brede pensel som Essies nyeste lakker har, og som jeg er meget begejstret for. Det er pærelet at lægge neglelak med sådan en bred pensel!
Konsistensen er også rigtig lækker. Ikke for tynd og heller ikke for tyk.

Min næste observering er at lakken dækker helt ved første lag! Det er altså sjældent man ser det!
Når man kun har et lag, holder lakken også længe og faktisk er billedet herunder faktisk først taget 2-3 dage efter jeg havde lagt lakken. Og det er uden topcoat!

Dette er en af de mest perfekte neglelakker jeg har prøvet. Dækker ved et lag, holder godt og har en god pensel – det er noget af det vigtigste når jeg køber neglelak.

Avenue Maintain kan købes HER og koster kun 78 kr.

Ps. Billigvoks.dk har også lige fået Aussie til kun 49 kr pr. stk! Jeg har selv lige købt en masse hjem til kvinderne i familien. Vi er alle store fans af Aussie 😉

Smykkesæt fra Annlil.dk

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder. 

Jeg har fået dette fine smykkesæt fra Annlil.dk
Annlil.dk er en webshop med masser af smykker til billige priser. Det er selvfølgelig ikke alt derinde der er lige billigt, men der er f.eks. øreringe til helt ned til 10 kr!
De har også nogle fede, rå mandesmykker og smykker til børn.

Jeg kunne helt bestemt købe mig fattig derinde, der er nemlig rigtig mange flotte (og også fashionable) ting at vælge imellem.

Man kan selvfølgelig ikke regne med at det er samme gode kvalitet som hvis du går til en guldsmed, men det er der vist ikke noget at sige til!

Sættet hedder et “Samba” smykkesæt og koster 150 kr. og kan findes her.
Dvs. at det er et af de lidt “dyrere” smykker derinde.
Jeg er helt vild med discokugle looket, og synes det er virkelig elegant. Jeg elsker jo som bekendt også ting der skinner 😉

Ps. jeg har fået en rabatkode så I kan få -25% på de i forvejen rigtig billige smykker helt til d. 31/5!

Koden er annlil128.


Anmeldelse: OPI – Gargantuan Green Grape

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder. 

I anledning af at billigvoks.dk har fået et nyt læs hjem af OPI neglelakker til kun 49 (!) kr, har jeg fået lov til at anmelde denne lak.

Først; jeg er rimelig skuffet over farven. Ifølge billedet og teksten skulle det være en lys, frisk lime/æblefarve, men i virkeligheden er den ren mintfarve. Som jeg i øvrigt har 4-5 af i forvejen! Havde virkelig glædet mig til sådan en limefarve til at matche min nye armyfarvede jakke. Øv 🙁 Kunne være jeg skulle have valgt Green wich village istedet.

Men når det er sagt, så er OPI jo et suverænt mærke. Der er meget pigment i de flotte farver, og de holder i virkelig lang tid. Og så er der jo vildt meget i flaskerne.
OPI oser virkelig af kvalitet, og jeg har også før købt dem til 125 kr med glæde.
Men kun at skulle give 49 kr for dem er jo sindssygt!
I kan se denne HER og resten af deres OPI lakker HER.

Anmeldelse: "One Dust" volumen booster

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.

Billigvoks.dk får denne hårpudder i handlen om 1-2 måneder, og jeg har fået lov til at anmelde den som en af  de første. Betina er en meget glad pige nu!


Udseende: 
Den lille gammeldags flaske er så fin! Jeg er helt vild med den. Logoet ligner dog stadig noget billigt 20 kroners makeup, men det er vel til at leve med 😉


Anvendelse:
Man trykker på den lille bold, hvorefter hårpudderet bliver pustet ud i håret. Det er ikke hver gang man trykker der kommer noget ud, og det er en smule ærgeligt, men når der så gør, er det en perfekt dosering! Jeg synes at det kan blive svært at dosere f.eks. OSIS’ Dust it, da man selv skal fordele det. Her har denne en fordel!


Virkning: 
Lækker volumen! Den føles som andre hårpuddere, men idet man ikke får for meget i, føles det ikke overvældende og fedtet.
Fylden holder hele dagen, selvom man lige skal løfte det lidt med fingrene engang imellem (Det gør jeg altid alligevel).
Jeg er rigtig glad for denne, og jeg vil overveje at skifte den ud med min trofaste OSIS fremover, idét den er så let at dosere.



Pris: 
Prisen er ikke fastlagt, men det bliver efter sigende omkring 99 kr.
Jeg synes at det ville være pengene værd!

Anmeldelse: Tigi Bed head Superficial smoothing liquid

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.

Jeg har fået denne spray fra Billigvoks.dk.
Serumet skulle være blødgørende og glansgivende. Det skulle kunne reducere tørretiden og beskytte mod ting der nedbryder håret udefra.

Udseende: 
Jeg er helt vild med den lille, lilla flaske med sølvfarvet skrift foran. Den pynter gevaldigt på gylden!

Duft: 
Duften er meget kraftig, og i starten var jeg lidt i tvivl om om den blev for teenageagtig for sådan en voksen dame som mig. Den dufter nemlig helt vildt af syntetisk citron! I ved, citronslik! Men jeg er helt vild med den, og så må andre tænke hvad de vil.

Anvendelse: Flasken er god at holde om, og spray funktionen fungerer problemfrit. Man skal dog passe på med ikke at få for meget i, da det godt kan komme til at se lidt fedtet ud. Det må gerne se lidt fugtigt ud til at starte med, for en del trænger nemlig ind i håret.
Hold sprayen ca. 30-40 cm fra håret!

Virkning:
Der står at man skal bruge den i vådt hår, men jeg har fundet ud af at jeg bedst kan lide den i tørt hår – det synes jeg giver den bedste virkning. Lige efter jeg har redt mit hår, er det stort og lidt kruset, hvilket kan se på det første billede. Men efter jeg har sprayet lidt i, bliver det helt glat, og hårstråene lægger sig op og ned af hinanden. På nederste billede er det ikke trængt helt ind, men det giver en idé om hvad det gør for mit hår. Det giver virkelig en flot glans, og også nogenlunde blødt. Ikke et mirakelmiddel, men helt sikkert pengene værd.

Pris:
Du kan få den for 118 kr hos billigvoks.dk lige HER

Jeg har snart anmeldt en hel del fra billigvoks og jeg er stadig igang med at teste flere. Tænkte at jeg lige ville lave et sammendrag af mine billigvoks anmeldelser her. Enjoy!

Mane ‘n Tail shampoo
CHI Silk infusion hårolie
Moroccanoil hårolie
Orofluido hårolie og hårmaske
Smith’s Rosebud lip balm