Anmeldelse: CHI "Keratin Mist" leave-in hårkur

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder. 

Så er det endnu engang tid til en anmeldelse af et produkt fra billigvoks.dk! Denne gang kom turen til “Keratin Mist”, en leave-in hårkur. Dem har jeg efterhånden prøvet en del af, og det er altid spændende at prøve en ny.

Jeg har før anmeldt CHI’s hårolie “Silk Infusion” (link), og ligesom den, dufter denne leave-in treatment en smule af noget bodyshampoo til mænd. Jeg er glad for duften, men den er en smule skarpere i denne end i hårolien.

Udover at genopbygge hårets indre struktur, beskytter den også mod UV stråler og efterlader håret blødt og glansfuldt.
Kuren kan sprøjtes i fugtigt hår hver dag, og er beregnet til alle hårtyper.

Hårkuren har ikke rigtig en umiddelbar “blødgørende” (conditioning) effekt, som jeg ellers helst ser hos en leave-in hårkur. Det betyder ikke at den ikke styrker håret, bare at den ikke gør så håret bliver lettere at redde ud. Men hvis man bruger balsam, er den ekstra bonus jo ikke en nødvendighed.

For 89 kr får du hele 355ml hårkur, og det er jo bestemt ikke til at brokke sig over.
I øvrigt synes jeg at et sæt bestående af denne og olien er en rigtig god gaveidé til konfirmander, studenter eller bare til venindens eller svigermors fødselsdag.
Køb den HER og Silk Infusion hårolien HER

Anmeldelse: Ole Henriksen Balancing Cucumber Face Mist

Jeg har i noget tid ledt efter en face mist, da jeg syntes at min hud i ansigtet var begyndt at føles lidt.. mat, eller hvad man skal kalde det.
Da billigvoks.dk så igen tilbød mig at anmelde et produkt, var jeg ikke sen til at vælge denne face mist fra Ole Henriksen. Jeg er vildt begejstret for hans pure perfection dagcreme, så det lå ligetil at vælge en Ole igen.
Jeg er vild med emballagen. Som grafiker betyder det rigtig meget for mig om et produkt ser godt ud. Og Ole Henriksens produkter er stilrene, og jeg er vild med at hver serie har sin egen farve.

Denne face mist er beregnet til tør og følsom hud. Den indeholder en masse gode ting som kamille, agurke-essens og koreansk ginseng med mere, som alt sammen medvirker til at berolige huden, øge blodcirkulationen, beskytte blodkarene og få porerne til at trække sig sammen.

Den har en dejlig duft af naturlig citrus, hvilket passer mig helt fint. Det er vigtigt for mig at jeg føler at jeg sprøjter noget naturligt i ansigtet, og det ville jeg ikke føle hvis den duftede af syntetisk jordbær.

Den skal sprayes på renset hud, og jeg kan love jer for at der ikke er noget bedre end at komme hjem efter en lang dag, fjerne makeuppen og dernæst friske ansigtet op med denne face mist.
Jeg er kæmpe fan!

Den kan fås for kun 198 kr hos billigvoks.dk. Desværre er den ikke på lager i øjeblikket, men fremover vil den kunne findes HER

ANMELDELSE: OSMO Deep Moisture Shampoo & Conditioner

 

 

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder. 
Endnu engang har billigvoks.dk givet mig mulighed for at teste nogle produkter.
Det er et stykke tid siden jeg fik disse, og de er for længst blevet brugt op – jeg har faktisk lige modtaget et sæt mere idag, som jeg bare blev nødt til at købe, nu hvor de alligevel sendte mig nogle andre produkter til anmeldelse. Har jeg sagt at det er verdens sødeste mennesker, der arbejder hos dem?!Jeg har efterhånden prøvet en del shampoo & balsam sæt, men dette overgik virkelig mine forventninger.
Dette er specielt til tørt hår, og det lover at gennemfugte håret.
Duften er simpelthen så lækker. Jeg kan sidde og dufte til det i timevis.
Jeg har lidt svært ved at definere det, men lidt a la abrikos- eller ananassodavand fra Harboe.. er I med?

Shampooen skummer helt vildt, så jeg behøver næsten ikke at bruge noget. Det gør at den holder rigtig længe. Der er jo også 350ml i flasken.
Conditioneren skal ikke sidde i mere end et par minutter, og så er håret ganske let at rede ud. Lige efter mit hovede!
Jeg kan selvfølgelig ikke give OSMO hele æren, da jeg bruger hundredevis af hårprodukter, men mit hår er virkelig blevet sundt og lækkert på det sidste. Som nogle måske ved, har jeg mishandlet mit hår i mange år, så det er lidt af et mirakel at det nu er langt og sundt.

Det bedste er næsten prisen, som billigvoks sælger sættet for – 99 kr for begge. Det er 700ml i alt!
Normalprisen er 300 kr, så man sparer en del.
Find dem HER

 

 


 

ANMELDELSE: Maybelline Volum’ Express "The Colossal" vs. "Curved Brush"



Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.


Jeg har fået disse to mascaraer af billigvoks.dk med henblik på at anmelde dem.
Jeg vil omtale dem som “den gule” og “den blå“, da det er lettere for både mig og jer!

Om: 
Den gule hedder “The Colossal”, og lover et voluminøst og dramatisk look. Den indeholder meget kollagen, og skulle give 9x mere volumen!
Den blå hedder “Curved Brush”, og dens speciale er den buede børste, der skulle forhindre klumper.
Den er også allergivenlig.
I øvrigt skulle begge være gode til kontaktlinsebrugere.

Børsten:
Gul: Børsten er virkelig tyk, og det er så lækkert. En tyk børste giver plads til hele vippens længde, så den kommer helt ind til kanten. Jeg er stor fan af denne type børste.
Blå: Den buede børste virker efter hensigten, men børsterne er helt korte på midten af indersiden af buen. Jeg har svært ved at forestille mig hvordan det kan give et godt resultat.

Virkning: 
Den gule har jeg brugt til højre, og den blå til venstre.
Fælles er at jeg har forsøgt at få så godt et resultat som muligt, på ét enkelt lag.
Som man kan se, giver den gule mere længde og mere, volumen, mens den blå giver et jævnt, blødt resultat uden klumper.
Personligt er jeg mest til det vilde look, så her er den gule min klare favorit.

Pris: Den gule koster 59 kr hos billigvoks HER, og det samme koster den blå HER.
Det er MEGET billigere end i Matas!

Konklusion:
Det er begge rigtig gode mascaraer, der holder længe. Selv hvis jeg ikke lige får taget det af om aftenen, sidder de stadig nogenlunde når jeg vågner om morgnen.
Jeg kunne sagtens finde på at købe den gule igen, og hvis ikke jeg havde mulighed for det, ville jeg da også kunne finde på at købe den blå igen.


Anmeldelse: RUSK Sensories Smoother Conditioner


Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.


Det er efterhånden en rum tid siden jeg modtog dette produkt fra billigvoks.dk med henblik på at teste og anmelde det. Nu har jeg brugt det i en del tid, og det er blevet en af mine yndlingsprodukter når det kommer til at blødgøre mit tørre hestehår.
RUSK er en leave-in balsam til kruset og uregerligt hår.
Den er uden parabener og fungerer både som en conditioner der blødgører håret og tilfører glans, og som en antistatisk creme, der modhjælper elektrisk hår.
Derudover indeholder den Aloe Vera, som beroliger hovedbunden.

Den let orange creme dufter dejligt af passionsblomst, hvilket er virkelig lækkert.

Jeg trykker en klat på størrelse med en lille valnød ud i hånden og fordeler det i fugtigt hår. For mig fungerer det bedst at føntørre det bagefter, men man kan også lade det lufttørre, og så rede det igennem bagefter.
Håret bliver virkelig blødt og lækkert, og der er ikke rigtig noget negativt at sige om denne balsam – jeg er fan!

Den koster 148 kr hos billigvoks.dk og kan købes HER