Anmeldelse: The O Snag-free Spiral Hårelastikker

Bemærk: Jeg har fået elastikkerne foræret af billigvoks.dk, men du kan altid stole på at jeg siger min ærlige mening om de produkter jeg anmelder.

Som en overspringshandling kommer her en anmeldelse af nogle hårelastikker som jeg har fået fra billigvoks.dk.
Jeg har nemlig travlt med at læse historie, og da jeg skal ud på psykiatrisk afdeling i Brøndby både mandag og tirsdag, er jeg ved at være lidt presset tidsmæssigt. Nå, først lidt baggrundsviden;

Første gang jeg faldt over spiralelastikker var da jeg lavede noget arbejde på misslux webshop og fik noget tøj til gengæld. Der sendte de nogle forskellige småting med, bl.a. nogle spiralelastikker i forskellige farver. Jeg fattede slet ikke meningen med det, og de mindede mig om spiralsnørrebånd man fik i gummiskoene som lille.
Jeg tog dem med på loppemarked, hvor jeg havde en stand og solgte dem for få kroner.
Da kom en lille pige på ikke mere end 10-11 år og blev helt ekstatisk da hun så dem. Hun købte hele bundtet!
Senere har jeg jo så fundet ud af at de er rigtig gode til håret, og jeg kan godt blive lidt flov over at en lille pige kendte til det trend før mig.
Men så alligevel, de elastikker var sikkert bare af almindeligt plastic, og ikke særlige gode for håret.

Nu har jeg så fået nogle ordentlige spiralelastikker!
The O er samme princip som Blax (som jeg dog ikke har prøvet), en slags gummi-elastik der ikke river i håret som almindelige elastikker.

Det specielle ved spiralelastikkerne er at de udjævner trykket på håret, så hårståene ikke knækker.
Den er også meget lettere at få ud end en almindelig elastik, hvis du gør det ordentligt. På billede nummer 2 viser jeg hvordan du ikke bare skal trække i hele elastikken, men trække i en enkelt streng, føre håret igennem, og fortsætte indtil elastikken glider ud af sig selv.

Grunden til at du ikke kan trække i hele elastikken på én gang er at spiralerne gør at håret bliver helt låst fast inde i elastikken. Se på billederne hvordan de arbejder sig ind i håret for at holde fast på det.
Dette er kun en fordel, da det betyder at elastikken sidder rigtig godt fast.

Jeg er rigtig tilfreds med disse elastikker, især fordi de også kan bruges til at sætte håret op i en knold, og stadig er lige så lette at få ud.
De fås i sort, brun og clear og koster 29 kr for 3 stk.
Find dem HER
Tip: Lige nu kan du få en pakke af The O’s almindelige hårelastikker med hver gang du bestiller hos billigvoks.dk, hvis du vælger at få pakken leveret som B-post (De plejer at ankomme dagen efter alligevel) eller til din arbejdsplads. Se evt. nederste billede.

DSC_0841

DSC_0845_2
DSC_0853
DSC_0853

 

Anmeldelse: Diva: Big Waves

Bemærk: Jeg har fået dette bølgejern foræret af billigvoks.dk, men du kan altid stole på at jeg siger min ærlige mening om de ting jeg anmelder

Igår da jeg kom hjem kunne jeg glæde mig over at Beb i mellemtiden havde taget imod en pakke fra postbudet. Dejligt ikke at skulle helt ned på posthuset selv!

Pakken indeholdt dette. Det er et såkaldt bølgejern, som ikke laver krøller, men bølger. Det må endelig ikke misforstås. Bølger i samme forstand som et crepejern, bare meget større.

Det kom i en rimelig luksuriøs æske der oser af kvalitet.
Det første man derefter bemærker er at der sidder et engelsk strømstik i, men no worries. Før man når dertil, har man allerede set en seddel hvor der står at det bare er en adapter, og der ligger et dansk stik indeni. Super! Jeg har nemlig ingen engelsk adapter i forvejen 😀

Selve grebet på jernet udviser ikke den bedste kvalitet. Det er plastic og da jeg har haft brugt bølgejernet i et kvarters tid, begynder det så småt at blive varmt. I forhold til at det er plastic, er det altså rimelig godt klaret at det kan holde sig så længe!

Det kan også låses mens det er lukket, så man kan bruge det til at lave rigtig store krøller. Det er imidlertid ikke noget jeg kan have glæde af, da mit hår er lidt for kort til det. Jeg skal bruge tyndere krøllejern.

Første gang jeg lukker omkring en tot hår og fjerner det igen bliver jeg en smule skuffet. For som det kan ses på billede nr. 3 til venstre, kommer der et lille hak der hvor jernet slutter. Men når man har lavet bølgerne på hele totten og har kørt fingrene igennem håret kan de ikke ses mere.

Det tog mig ca. 5 minutter at opnå resultatet på det sort/hvide billede, så det går stærkt!
Jeg vil måske mest bruge det til at lave nogle lettere bølger, så det ser lidt mere naturligt ud, men jeg er stadig vild med det helt bølgede look. Det er ikke så vildt som krøller, men det giver stadig volumen og er meget federe end flat, glat hår.

På produktsiden står der at det er behandlet med argan olie, så det plejer håret lidt når man bruger det. Jeg tvivler på at det gør op med skaden varmen gør på håret, men det er vel bedre end ingenting.
Men husk for guds skyld at bruge varmebeskyttende produkter. Ellers ender jeres hår ligesom mit hestehår 😉

Alt i alt er jeg godt tilfreds med det. Det er et fedt alternativ til almindelige krøller!
Diva Big Waves koster 499,- og kan købes hos billigvoks.dk HER

DSC_0838
DSC_0839
DSC_08242
DSC_0857
DSC_0862
DSC_0864

 

Anmeldelse: Essie "Snake it up" magnetisk neglelak

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.

Jeg har stadig lommen fuld af lækre produkter til anmeldelse, så jeg håber at I hænger ved endnu 🙂
Denne gang er det en “ny” Essie lak der står for skud. Igen foræret af billigvoks.dk
Mange mærker har haft lavet magnetiske neglelakker, hvor magneten laver “streger” eller “bølger”, men Essie har taget skridtet videre og lavet en slangeskindsmønstret magnet.

Den dækker allerede ved første lag, hvilket er meget væsentligt for magnetiske neglelakke.
Det er vigtigt at huske at bruge magneten med det samme efter du har påført lakken.
Det betyder at du lakerer én negl, og bruger derefter magneten. Og så gentager du proceduren på alle neglene.

Jeg synes at det er en smule tricky at få magneten til at trække mønster op på hele neglen, idet magneten er helt flad og neglen er buet. Jeg har en magnet fra essence som er buet som neglen, så det undrer mig at Essie ikke har fået den tanke.

Holdbarheden er ikke i top. Den begynder at få huller på spidserne efter få timer, og derfor er det ekstremt vigtigt med en god toplak.
Jeg valgte denne mørkeblå tone fordi jeg synes at den er helt fantastisk. Den ligner indholdet af en krystalkugle, en nattehimmel eller måske endda blød silke.
Well, kig selv. Den er rigtig smuk.

Prisen ligger på 89 kr hos billigvoks.dk.
Der er i alt 6 lakker i Repstyle kollektionen, og hold øje med hvornår de igen kommer på lager HER.

Årets julegave 2013

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder. 

Coolstuff.dk har tilbudt mig at udvælge årets julegave hvilket er noget af en opgave, når det er fra dem.
Jeg har før anmeldt et par ting fra Coolstuff (Se HER og HER og HER), og jeg har brugt timer på at kigge deres sortiment igennem hver gang. Det bliver aldrig kedeligt!

Som årets julegave 2013 til hende har jeg valgt dette søde krus med striktrøje.
Når jeg om vinteren sidder foran computeren eller med en bog i hånden aftenen lang, får jeg ofte kolde fingre, og det er ofte sket at jeg har lavet en kop te, kun for at varme mine fingre.
Menmenmen….

Problemet ligger jo i at det er alt for varmt for hænderne at holde rundt om kruset med nylavet te.
Så da jeg så dette, jublede mine små, tykke fingre. Slut med at brænde fingrene!
Trøjen er let at tage af (du skal bare åbne de 2 grønne knapper), og kan sagtens bruges på andre krus.

Jeg valgte den som årets julegave til kvinder fordi vi jo elsker nipsting, og denne hyggelige sag er brugbar hele vinteren igennem (Og vi kan jo godt blive enige om at Danmark er pisse koldt at bo i 3/4 af året….)

Trøje inkl. krus koster 99 kr og kan findes HER

Som årets julegave 2013 til ham har jeg valgt denne Gorillapod, også kaldet en tripod.
Det seneste års tid er det eksploderet at filme alt mellem himmel og jord med et actionkamera eller bare et almindeligt videokamera eller spejlrefleks.

Og her kommer tripod -stativet ind i billedet.
De 3 ben kan bøjes på alle leder og kanter, så du har nærmest ingen begrænsninger. Du kan f.eks. sætte det fast på cykelstyret, og filme dine cykelture (det ville en kreativ hipster nok kunne få noget fedt ud af).

Som blogger har jeg manglet det rigtig meget, idet jeg altid tager outfitbilleder udendørs, og ofte mangler noget at placere kameraet på i naturen. Nu kan jeg vikle stativet rundt om en gren, en flagstang, en lygtepæl eller hvad jeg nu har lyst til. Se f.eks. billedet, hvor jeg har sat det omkring en tynd lampe.

Det lysegrå er noget gummi, der hjælper med at gribe fat, så du kan få kameraet i præcis den vinkel du vil have.
Det nederste billede er taget ved at jeg satte stativet i dørkarmen, næsten oppe i loftet. Det er ret fedt at få nogle vinkler man ikke plejer!

Jeg har valgt lige netop Gorillapod’en til mændene fordi det er den fedeste gadget, når de først har kameraet. Og mænd elsker gadgets.

Gorillapod’en fås i 2 størrelser, der kan holde til forskellig vægt.
Min er den største (ideel til spejlrefleks og større videokameraer), og koster 369 kr.
Hvis dit kamera vejer under 325 gram, kan du nøjes med den lille, som kun koster 189 kr.
Find dem HER


Jeg håber at I kunne bruge mit indlæg til noget. Hvis ikke, så har Coolstuff mange flere fede gaveidéer til mænd og kvinder HER 🙂

Anmeldelse: Healthy Sexy Hair Soymilk Conditioner

Hej igen.
Jeg har ikke været så aktiv på bloggen på det sidste fordi jeg har haft meget at tænke på idet jeg indså at jeg ikke længere kunne gå på gymnasiet – det var for hårdt for min psyke.
Jeg er istedet blevet tilmeldt nogle HF enkeltfag på KVUC – og så på flex, så det er 100% fjernstudie. Det vil helt sikkert hjælpe på mit overskud at jeg ikke skal ud og forholde mig til en masse mennesker hver dag.

Jeg har stadig en masse anmeldelser i baghånden, og en af dem kommer her.

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.

Endnu engang er det et produkt fra billigvoks.dk.
Denne conditioner har et lækkert udseende, og en lige så lækker duft. Den dufter dejligt af kokos og måske en smule kakao?
Den er rimelig tynd i konsistensen, hvilket gør den let at få ud af flasken og fordele i håret.
Balsammen er beregnet til skadet hår, hvilket de fleste af os nok har efter den dejlige sommer.
Den er spækket med proteiner og aminosyrer som trænger ind i håret og plejer.
Jeg har været rigtig glad for den som hverdagsbalsam. Duften bliver også siddende i håret bagefter, hvilket jeg godt kan lide. Så føler man sig lidt renere, gør man ikke?
Den har ikke nogle voldsomt chokerende egenskaber, den gør håret lettere at rede ud, og det er det.
Derfor bedst som en hverdagsbalsam.

Hos Billigvoks koster den kun (hold fast) 49 kr for 400 ml, og har en normalpris på 169 kr, så der er meget at spare.
Pengene værd? Helt sikkert!
Find den HER