Anmeldelse: Filmtjeneste fra LOVEFiLM



Jeg er Buzzador, hvilket vil sige at jeg engang imellem kan tilmelde mig en kampagne hvor jeg modtager et produkt som jeg så skal teste og fortælle andre om – det kaldes at “buzze”. Jeg skal afgive lynrapporter og til slut en afslutningsrapport.

Jeg har fået 2 måneders abonnement på LOVEFiLM, som er en online tjeneste, hvor man kan leje film og beholde dem lige så længe man vil.
Man kan vælge flere forskellige pakker. Den jeg har fået hedder Flex 2, og indebærer at jeg kan have et ubegrænset antal film (Dvd eller Blu-ray) /spil ( til Xbox 360, PS3 eller Wii) om måneden, dog kun 2 ad gangen. Den koster 160 DKK om måneden og 140 DKK hvis man vælger ikke at have spil med i pakken.

Man opretter sådan en ønskeliste med film fra deres side. De anbefaler at man sætter mindst 20 film/spil på listen, og så skal man prioritere dem i 1 (Titler man vil have så snart som muligt), 2 (Titler man ønsker når de bliver tilgængelige) og 3 (Det er ikke så vigtigt hvornår man modtager disse titler). 
Det er let at finde 20 titler til ønskelisten, for de har rigtig meget at vælge imellem. Der er også nogle serier, og sådan noget. For eksempel har jeg allerede lejet, set og afleveret den helt nye sæson af Californication, som udkom d. 15. November (10 dage siden).
Jeg modtog først en film og et spil (Billede). Man får en kuvert, som også skal bruges som returkuvert, så kan skal ikke bare rive den i stykker, hvilket jeg overså første gang! Hvis man ikke vil aflevere titlerne på samme tid, kan man bestille en ekstra kuvert fra siden, og den kommer også hurtigt frem. 
Spillet har jeg stadig hjemme, for jeg er ikke færdig med det. I mellemtiden har jeg bare lejet, set og afleveret en masse andre film. Jeg har det godt med at jeg har rigeligt med tid til at spille spillet færdigt, hvis det er det jeg har lyst til. 
Når du sender en kuvert afsted (portofrit selvfølgelig), så har de den dagen efter, og dagen efter det, sender de den næste titel på din liste til dig. Hurtigt!
Jeg synes at det er et genialt koncept. Jeg har før i tiden ikke set så mange film. Folk bliver altid forargede og spørger altid om det samme: “HAR DU ALDRIG SET STAR WARS?!” Nej, det har jeg ikke, men det kan jo være at jeg kommer til det nu, haha. 
Skiverne er også i god stand, jeg har endnu ikke set en ridse på noget af det jeg har lejet. 
Jeg skal helt sikkert fortsætte med det her, selvom jeg synes at det er en smule dyrt. Jeg ved at jeg får 3 måneders abonnement af mine forældre i julegave, (for jeg har selv bestilt det, hæhæ), og det er bare super lækkert!
Jeg vil give denne service 5 ud af 6 hjerter. Den manglende stjerne skyldes udelukkende at jeg synes at det er en smule dyrt. Resten er bare helt i top!

Og nu til det spændende… 
Jeg har fået muligheden for at videregive det tilbud jeg selv har fået til jer. I skal bare bruge koden van1109 når I tilmelder jer. Jeg ved dog ikke om der er nogen begrænsning på hvor mange der kan bruge koden, så hvis det ikke fungerer for jer, så må I meget gerne fortælle mig det! (tak!)
Som sagt, I får 2 måneders gratis abonnement med et ubegrænset antal spil og film.
Men husk nu for guds skyld at opsige jeres abonnement en af de sidste dage i lejeperioden, ellers trækker de altså penge for en måned eller to mere. 
Ps. Hvis I kunne tænke jer at blive buzzadorer og teste produkter ligesom mig, så skriv en kommentar med jeres e-mail, så sender jeg jer en invitation 🙂

Anmeldelse: Unbra og Diva BH fra Misslux.dk!



Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.


Så blev det tid til at anmelde produkterne jeg har modtaget fra Misslux.dk.
Misslux er et dansk firma med onlineshop som indeholder blandt andet smukke kjoler, hair extensions, diverse skønhedsprodukter og “mirakelmidler” som slankebukser, bumpits, valks og så videre.
De har sendt mig en Sort Stof Unbra Silicone BH og en Hudfarvet Diva BH med Push up Effekt.
Jeg sendte min adresse til dem sent onsdag aften, og pakken var her allerede da jeg kom hjem klokken 1 idag
– kæmpe plus!
Jeg starter med Unbra BH’en.

Beskrivelse:Misslux kalder den en revolutionerende BH uden stopper, som giver en flot bar ryg, og der er ingen synlige stopper eller lignende. Den er perfekt til brug under festkjoler, toppe eller bluser med bar ryg. Unbra BH’en er selvklæbende og giver brystet en reel støtte med ekstra volumen og korrigering af kavalergangen. Med Unbra BH’en på kan man let bevæge sig frit, i modsætning til med en almindelig BH på. Til sidst klipses låsen foran mellem de to skole sammen og giver din barm den effekt du ønsker.

Det første jeg lægger mærke til er at det er en størrelse A – Jeg sagde til dem at jeg bruger 80A. Men alle mine BH’er er fra H&M, og går jo efter dette skema:

Så min lille 80A skål er jo i virkeligheden en B skål, men det vidste de så ikke, og jeg vidste slet ikke hvad de ville sende mig, så jeg kunne ikke forberede dem på det. Udover det jeg ved af erfaring at man skal have en større størrelse i sådan nogle silicone BH’er, så i virkeligheden skulle jeg nok have haft en C eller D skål. Men det er der ikke noget at gøre ved – Bad luck.
Vejledningen (som er på engelsk) står uden på pakken, og den fortæller både med tekst og med billeder hvordan BH’en skal påføres. Hvis ikke man forstår engelsk, eller bare ikke er helt sikker på hvordan man gør, er der en detaljeret vejledning på dansk og en video der hvor man lagde produktet i indkøbsvognen på deres side. Derudover er der også ekstra tips til hvis man vil have større og dybere kavalergang og sådan noget.

BH’en er let at påføre, dog er det lidt svært at få dem til at sidde lige, men man kan sagtens sætte dem fast og så løsne dem igen flere gange hvis man kommer til at placere dem forkert. 

Jeg har prøvet den med flere stopløse kjoler, og det ser alt sammen lige godt ud. Det ligner at jeg ikke har BH på, men samtidigt har en rigtig flot kavalergang – hvilket jeg ikke har uden BH i virkeligheden, men sig ikke det til nogle 😉  Det havde sikkert været meget bedre, hvis det var den rigtige størrelse.
Den sidder godt fast, og falder ikke af i kanterne. Hver gang man har brugt den, skal man rense den med vand og sæbe, og efter en lufttørring er skålene lige så klæbrige som de var fra starten igen. 
Alt i alt synes jeg at det er et rigtigt godt produkt. Jeg har altid slået en stor bue uden om kjoler uden ryg, da det jo ser latterligt ud med BH, men sådan nogle skal jeg helt sikkert have anskaffet mig nu hvor jeg har min Unbra!
Unbra i stof fåes i sort og hudfarve (pakken siger også hvid, men den sælges ikke hos Misslux), str. A, B, C og D og koster 139,95 DKK.

Min bedømmelse af varen: 
5 ud af 6 hjerter
Hvis du vil gøre oplevelsen af Unbra endnu bedre, så læs videre, for nu anmelder jeg Diva BHen, som kan bruges sammen med Unbra eller enhver anden BH.

Beskrivelse:
Misslux omtaler Diva Push up BH’en som en sensation. Man får en bedre formet, smukt brystparti med mere fylde. Man får større og fastere bryster på blot få sekunder. Man placerer den uden på sin normale BH, så den understøtter og former brysterne på en fantastisk måde. Samtidigt kommer man til at se mere feminin og attraktiv ud. Den er lavet af et behageligt materiale, som er dejligt at have på, og ikke giver mærker.
Den kan anvendes af personer med både store og små bryster. Især hvis man har en lille barm, vil denne BH give mere fylde og større barm.

Den fåes i 2 størrelser, M og L. Jeg har fået en M, men den passer mig perfekt, og jeg er jo ellers ret stor. De kunne godt have haft en mindre størrelse efter min mening.
BH’en er lavet af lækkert, blødt materiale (83% nylon, 17% spandex), og det gør den virkelig dejlig at have på – faktisk kan man næsten ikke mærke den! Stropperne er brede, og det gør at de ikke sidder og gnaver ind i skulderen selvom de støtter rigtig meget.

Jeg testede den uden på Unbra BH’en, og jeg må virkelig sige at de to tilsammen skaber mirakler. Mine halvsmå bryster kommer til at ligne nogle der er fyldt med silikone, når jeg har det på. Unbraen skaber kavalergang mens Diva BH’en giver et ordentligt løft. Fantastisk.

Man kan selvfølgelig ikke bruge den med stropløst tøj eller bare stropper der er smallere end dem på billedet herunder, og heller ikke noget der er for dybt skåret i ryggen, men sådan er det jo bare – Det generer ikke mig.
Her er et billede af hvor jeg har både Unbraen og Diva BH’en på. Jeg synes at det er lidt grænseoverskridende at lægge sådan et billede op, men ellers kan I jo ikke se om skidtet virker, haha.
Jeg viser jer ikke et billede uden BH, og det siger jo også lidt om hvor slemt det står til, når jeg ikke tør det – Og så kan I bedre se hvor meget den egentlig har gjort for mig!

Jeg bliver nødt til at give dette produkt alle 6 hjerter, da jeg synes at det er ganske genialt. Enhver pige burde eje sådan en. Uanset om man har små eller store bryster, kan den få dem til at se pænere ud – det er jeg overbevist om.

Hvis du skal i byen og du er opsat på at få en fyr med hjem, så er der 100% gevinst med sådan en uden på BH’en, selv hvis du ikke har de største bryster. Bare et tip 😉
Diva BH’en fåes i sort og hudfarve, og koster 159,95 DKK.

6 ud af 6 hjerter

.

Min første buzzning

Dette er et planlagt indlæg, da jeg er på Mallorca indtil d. 22. oktober
Jeg er Buzzador, og jeg er lige blevet tilmeldt min første kampagne, som indebærer at jeg får et 2 måneders medlemskab til LOVEFiLM, hvor jeg kan gå ind og vælge en masse film og spil, og så får jeg to ad gangen, og kan beholde dem lige så længe jeg vil. 
Jeg har oprettet en ønskeliste på cirka 20 film og spil, og så skal jeg prioritere dem efter hvor hurtigt jeg vil have dem. Det hele virker lidt forvirrende, men jeg glæder mig til at få styr på det. 
Når jeg har modtaget min første levering skriver jeg en “Buzzning”, hvor I også får en rabatkode.

H&M – Fashionista vs. E.L.F. – Purple Dream

Dette er et planlagt indlæg, da jeg er på Mallorca indtil d. 22. oktober
Fashionista vs. Purple Dream

Til venstre er det Fashionista, et lag og til højre er det Purple Dream, to lag.
For det første er Purple Dream fra E.L.F meget tyndere end H&M’s Fashionista. Selvom det er to lag mod ét, er Purple Dream stadig mere transparant end Fashionista. 
Umiddelbart vil jeg sige at de er ens, men hvis jeg SKAL sige noget, så vil jeg sige at udover at Purple Dream er mere transparent og tynd, så er den en anelse lysere, og glitterstykkerne er en smule større end dem i Fashionista.
Det er nok de to lakker jeg har købt, som ligner hinanden mest. Faktisk aner jeg ikke hvorfor jeg har begge to!
Prismæssigt var det ikke den store forskel. Fashionista kostede omkring 30 kroner mens Purple Dream kostede cirka 12 kroner. 
Selvom Fashionista var over dobbelt så dyr som Purple Dream, så ville jeg stadig købe den, da jeg synes at Purple Dream er alt for tynd. Og nej, det er overhovedet ikke nogen grund til at købe begge to. 

Anmeldelse: Nilens jord – Extension Mascara

Den mascara I helst ville se en anmeldelse af var Nilens Jord – Extension Mascara (Den fik 70% af stemmerne).
Så her kommer den.

Pris:
125 kroner
Udseende:
Den hvide flaske med guldfarvede hieroglyffer gør den stilfuld og feminin at se på. 
Jeg kan også godt lide at den er så tynd.

Anvendelighed:
Den ligger godt i hånden, og den tynde børste gør at man kan lægge mascara helt ind til vippekanten. 
Den tynde børste er også specielt god til de nederste vipper.
Konsistensen er ret fast, så mascaraen smitter ikke af over og under øjet, hvilket jeg er meget glad for.
Et minus ved dette er, at den måske tørrer hurtigere ud. 
Virkning:
Farven overføres let fra børste til vippe, og mine vipper bliver meget længere. Det tager dog tid at få et ordentligt lag på, og det er et minus for mig, som godt kan lide rigtig lange og volumeniøse vipper. Den giver heller ikke meget volumen, men det er jo også en extension mascara. 
Med/Uden
Øverst er med et enkelt lag på, nederst er med to lag.
Alt i alt synes jeg at det er en god mascara, men bedst til hverdag for mit vedkommende.
På grund af mangel på volumen og at den tager lang tid at lægge på, vil jeg give den fire ud af seks hjerter