Anmeldelse: Ole Henriksen Balancing Cucumber Face Mist

Jeg har i noget tid ledt efter en face mist, da jeg syntes at min hud i ansigtet var begyndt at føles lidt.. mat, eller hvad man skal kalde det.
Da billigvoks.dk så igen tilbød mig at anmelde et produkt, var jeg ikke sen til at vælge denne face mist fra Ole Henriksen. Jeg er vildt begejstret for hans pure perfection dagcreme, så det lå ligetil at vælge en Ole igen.
Jeg er vild med emballagen. Som grafiker betyder det rigtig meget for mig om et produkt ser godt ud. Og Ole Henriksens produkter er stilrene, og jeg er vild med at hver serie har sin egen farve.

Denne face mist er beregnet til tør og følsom hud. Den indeholder en masse gode ting som kamille, agurke-essens og koreansk ginseng med mere, som alt sammen medvirker til at berolige huden, øge blodcirkulationen, beskytte blodkarene og få porerne til at trække sig sammen.

Den har en dejlig duft af naturlig citrus, hvilket passer mig helt fint. Det er vigtigt for mig at jeg føler at jeg sprøjter noget naturligt i ansigtet, og det ville jeg ikke føle hvis den duftede af syntetisk jordbær.

Den skal sprayes på renset hud, og jeg kan love jer for at der ikke er noget bedre end at komme hjem efter en lang dag, fjerne makeuppen og dernæst friske ansigtet op med denne face mist.
Jeg er kæmpe fan!

Den kan fås for kun 198 kr hos billigvoks.dk. Desværre er den ikke på lager i øjeblikket, men fremover vil den kunne findes HER

2 kommentarer

Lukket for kommentarer.