Anmeldelse: idHAIR Most Wanted Duo Shot leave-in balsamspray

Bemærk: Jeg har fået produktet foræret af firmaet, men du kan stole på at jeg altid siger min helt ærlige mening om de ting jeg anmelder.


Jeg har for nyligt modtaget endnu en sending af produkter fra Billigvoks.dk. Jeg har valgt at starte med denne leave-in balsam spray.

Udseendet på flasken overraskede mig lidt. Jeg har altid syntes at idHAIR produkter har haft et lækkert design, men denne flaske synes jeg virkelig er kedelig og uprofessionel. I øvrigt står der om produktet at den er ideel til børn, men emballagen siger jo ligefrem at det er beregnet til børn.
Knapt så fashionista like at have stående.

Doseringen af produktet er helt fint. Strålen spreder sig, hvilket gør at man hurtigt kan få fordelt den i hele håret.

Det største minus ved denne leave-in balsam er at der ikke er nogen duft i! Den lugter allerhøjst lidt af sprit, hvilket slet ikke behager damen her. Giv mig noget parfume, ellers er det sgu ikke noget jeg gider at beskæftige mig med!

Virkningen er dog upåklagelig, men ikke meget bedre end andre leave-in treatments jeg har prøvet.
Hvis du går op i at dine produkter skal være uden parfume, så er det nok et meget godt produkt, men jeg synes simpelthen det er for kedeligt – mit hår skal dufte af slik, blomster og saftige citroner!

Normalprisen er 125 kr, men i øjeblikket sælger billigvoks.dk den til kun 25 kr, hvilket jo er intet mindre end perfekt.

Køb den og læs mere om den HER