Opdatering på mit liv

Hej igen, og hvor er det egentlig længe siden. Der er ikke sket så meget siden sidst. Jeg har slettet mit forrige indlæg om Benjamins og mit break-up, da han var utilfreds med nogle af de ting, jeg havde skrevet. Det kan jeg egentlig godt forstå, nu hvor jeg tænker tilbage på det. På det tidspunkt virkede det bare som det rigtige at gøre. En af de værste træk ved mig er at jeg ikke ved hvor grænsen går for hvad man fortæller andre, og der har jeg brændt nallerne en del gange efterhånden. Men jeg arbejder på det!

Jeg er for nyligt startet i praktik i en Frelsens Hær genbrugsforretning, og det går faktisk forholdsvis godt. Jeg har det bedst når der ikke er nogle chefer til stede, men hvem har ikke det? Jeg arbejder sammen med nogle rigtig søde ældre damer, som jeg godt kan lide at sidde og hyggesnakke med. Derudover består jobbet i at stå ved kassen (Det lærte jeg hurtigt) og sortere tøj, samt hænge tøjet i farveorden på stativerne og også hænge det pænt – for hvor behandler kunderne bare tøjet dårligt! Men nok om det.

I huset går det godt. Min nabo, som jeg har brokket mig over længe, er endelig blevet smidt ud. For et par uger siden kom han hjem kl. 6 fredag morgen, pisse fuld, og råbte og skreg på sit allerbedste grønlandske. Han kastede rundt med sine ting. Halvdelen blev smidt ud på gangen, og resten ud på taget og i haven. Jeg kan love for at jeg fik et chok da hans fjernsyn ramte fliserne. Jeg ved ikke hvad han lavede, men der blev også banket så hårdt i væggen at jeg fik en deodorant fra hylden ned i hovedet, da jeg lå og var pisse bange i forvejen. Jeg snakkede med pædagogerne efterfølgende, og de har set at han også har sparket sin vinduesramme i stykker. Så alt i alt var det en rimelig voldsom oplevelse, og jeg gik og var pisse nervøs for om han skulle dukke op de næste par dage. Men nu er han, som sagt, heldigvis blevet smidt ud.

I weekenden tog jeg toget til Jylland, hvor jeg skulle mødes med alle dem jeg bygger sammen med i Minecraft. Jeg var på forhånd rigtig nervøs for hvordan det skulle gå fordi Benjamin også skulle med, men det gik heldigvis SÅ godt. Det er selvfølgelig ikke sikkert at Benjamin har det på samme måde, men jeg håber af hele mit hjerte at han havde en god weekend, selvom jeg også var der.
Jeg kom allerede kl. 15 om fredagen, hvorefter der snart kom en anden, og der startede vi med en øl, og så gik vi over til rosé, og da resten var kommet ved 22 tiden fik jeg drukket mig i hegnet i mokai, rødvin, bailey og “små søde” der smagte af jordbærmilkshake. Jeg blev simpelthen så fuld! Jeg husker svagt at jeg stod oppe på værelset og skulle pumpe min luftmadres op, og jeg blev ved med at tabe det hele på gulvet (Jeg er heller ikke sikker på hvorfor jeg troede at jeg kunne pumpe luft i stående).
Dagen efter havde jeg selvsagt voldsomme tømmermænd, men jeg kunne heldigvis spise en enkelt trøffelkugle fra den overdådige kagemand der var bestilt til lejligheden.
Søndag tog jeg hjem, mættet af den helt fantastiske weekend jeg havde haft. Jeg er vild med de mennesker, og håber virkelig at vi snart skal ses igen!

Det var det fra mig for denne gang – En stor tak skal lyde til de af jer, der stadig er her 🙂

14358825_10209818979006492_378844436993583667_n

14449972_10209838920785024_4483238048822458676_n

14457270_10209826750480774_6692539539332025493_n

14479705_10209836030432767_7627631804846466643_n

Her er jeg igen

Det har krævet en del mod at starte dette indlæg. For når man først er startet, så er det som om der ingen vej tilbage er.
Der er sket rigtig meget siden jeg valgte at sætte bloggen på pause for et år siden. Først flyttede jeg fra Benjamin i august, og nu har vi altså lige slået op i onsdags. Det vil jeg gerne uddybe i næste indlæg.
Jeg er imidlertid flyttet ind i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, som på papiret er et herberg. Men i virkeligheden er det helt anderledes. Vi er 11 unge, som alle er socialt udsatte på en eller anden måde. Vi har vores eget lille værelse, og så deler vi køkken, toilet og bad. Vi har også en fælles stue med TV og Xbox. Derudover er der ansat nogle pædagoger, som er der for at hjælpe os med alt hvad vi nu har brug for. Det kan for eksempel være hjælp til at tage på Jobcentret, hjælp til at lave mad, til at forstå breve, og generelt bare til at snakke med. Det var faktisk en af dem, der inspirerede mig til at starte bloggen op igen.
I starten var det vildt grænseoverskridende for mig at bo der, og jeg husker at jeg en dag ringede til min mor i gråd og sagde at nu kunne jeg altså ikke holde ud at bo der mere. Der var gået ca. 2 måneder.
Nu er der næsten gået et halvt år, og jeg har det skønt med at bo der. Der er fællesspisning en gang om ugen hvor pædagogerne laver mad. Det deltager jeg i stort set hver gang, og jeg hygger mig altid utroligt meget. Jeg kan gå derfra med en boblende glæde i maven, der fortæller mig at jeg har fået det bedre. Og det har jeg virkelig. Da jeg stadig boede hos Benjamin, lukkede jeg mig inde og sad kun foran computeren. Jeg fik sjældent gjort rent, hvilket betød at vi boede rigtig ulækkert. Det påvirkede naturligvis også mit humør negativt.
Så alt i alt har det været så godt for mig at flytte, og også rigtig godt for mig at blive single.

Hvad angår bloggen, så bliver det nok en del anderledes denne gang. Jeg har førhen udgivet flere indlæg om dagen, og bloggen har både handlet om mode og beautyprodukter. Det tror jeg ikke jeg gider mere.
En af grundende til at jeg lukkede ned var også at jeg følte mig presset til at udgive et bestemt tal indlæg, og det var rigtig stressende.
Nu handler det ikke længere om det høje antal læsere (Der er nok heller ikke så mange der stadig følger med), men i højere grad om at få tankerne ned på skrift.

Hvis I stadig er her – mange tak! Jeg håber at I har lyst til at blive hængende.

DSC_0242

Et punktum er slut på en sætning,

men ikke nødvendigvis slutningen på historien.

Jeg kigger lige ind igen fordi jeg synes at jeg skylder en forklaring på min manglende aktivitet.
Den korte historie er at jeg over en længere periode har haft en depression oven i min sygdom, og jeg har slet ikke haft noget overskud.
Selvom jeg nu er begyndt at få det bedre, synes jeg ikke at jeg har lyst til at bruge mit genvundne overskud på at blogge, så jeg kalder hermed pause for bloggen.
Som sagt tror jeg ikke på at det bliver slut for evigt, da jeg stadig har lysten til det indest inde, men lige foreløbigt tror jeg altså ikke at der sker noget på blog-fronten. Jeg følte det nødvendigt at skrive dette indlæg, da jeg hver dag har gået rundt med en nagende dårlig samvittighed over ikke at have blogget i månedsvis.
Jeg håber at I, der er tilbage, kan forstå hvorfor jeg gør, som jeg gør.
På gensyn!

blomster_1

En hyldest til min skønhed

Jeg har aldrig haft et godt forhold til mit udseende, det skal ikke være nogen hemmelighed. Det blev bedre, da jeg tabte mig ned til 62 kg, men jeg følte mig stadig ikke på toppen. Men når man pludselig tager 50 kg på, ser man tingene i perspektiv. Jeg føler mig på ingen tidspunkter smuk som jeg ser ud lige nu – det gør jeg virkelig ikke. En kæmpe fedtkrans omringer mit nedre ansigtsparti, og jeg ligner på alle tidspunkter en der lige er lidt for glad for chokolade (hvilket jeg nok også er)

Men det at kigge tilbage på min tid som normalvægtig (jeg vejer nok mellem 70 og 80 på billederne, som er taget mellem sommer 2012 og sommer 2013), så ser jeg pludselig en skønhed, som jeg ikke har lagt mærke til før. Jo, måske har jeg flygtigt hilst på den en gang eller to foran spejlet, men selv dengang følte jeg mig ikke særlig smuk.

Nu er jeg efterhånden blevet ældre og kan nu sige at jeg uden at blinke vil påstå at jeg ser smuk ud på alle disse billeder – hvert og et!
Jo, nok har jeg en lang næse og en ægte Travolta-hage, men til gengæld har jeg de kærligste øjne i verden (Citat fra min kæreste) og mine kindben er ikke så ringe endda.

Det er en kæmpe sejr for mig, for nu kan jeg se at jeg ikke er tabt i grim overvægt for evigt; jeg kan blive smuk igen!

miggangetusind

New in

Jeg har fået lidt ekstra penge i denne måned, og har derfor haft råd til at shoppe en smule. Det blev blandt andet til disse 3 overdele, og en ny pung. Toppene er fra H&M og pungen er fra Asos, og den vil jeg gerne give en lille rundvisning i når jeg får den med posten og får indrettet den.
Jeg er inde i en halvskidt periode, hvor jeg føler mig ensom og mindreværdig – en typisk problemstilling for mig. Jeg krydser alt hvad jeg har for at den er ovre igen snart. Jeg skulle jo helst trappe ud af mine antidepressiver snart!

newin_1